- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
323

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VII, 1808-63, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

støttet til de tyske Stormagters faretruende Intervention, som betog
vore Statsmænd af andre Retninger Modet til igjen at gribe det
Ror, der atter senere blev tilbudt dem. Først da Forholdet til
Sverige-Norge antog en varmere Karakter, og vor Sag syntes at
møde Forstaaelse som en fælles national Interesse for alle tre Folk,
droges ogsaa Kongen med i den voxende Bevægelse hen imod Holstens
Udskillelse og de danske Landsdeles nærmere Forening under
en ny Forfatning samt Oprettelsen af et nordisk Forbund med visse
fælles politiske Institutioner. Det personlige Venskab med Kong
Carl XV, Kongevalget i Grækenland og de samtidige Begivenheder
i Italien styrkede i høj Grad den nationale Politiks Fremgang, men
det kunde dog ikke miskjendes, at Kongen personlig ofte nærede
store Betænkeligheder ved den.

Kong F. VII’s private Liv fik for en stor Del sin Karakter af
hans morganatiske Ægteskab. Berling blev kort efter Tronbestigelsen
Kongens Privatsekretær, senere Kammerherre og Intendant for
Civillisten, og Louise Rasmussen fik Titel af Baronesse Danner. 7. Avg.
1850 lod Kongen sig vie til hende ved venstre Haand, hvorhos
hun udnævntes til Grevinde; Vielsen foretoges af Sjællands Biskop
i Frederiksborg Slotskirke i Tronfølgerens og hele Hoffets
Nærværelse. Som Følge heraf trak Enkedronningen og Kongehusets
andre Damer sig fuldstændig tilbage fra Hoffet, et Forhold, som
ofte pinte og ydmygede Kongen mere, end han vilde være ved.
Ogsaa Aristokratiet holdt sig for det meste fjærnt, og i Hovedstaden
stod hans Popularitet ofte paa svage Fødder, ja Oppositionen imod
Grevinde Danner antog her, hvor man kun alt for godt kjendte
hendes Fortid, flere Gange en temmelig ondartet Karakter, saaledes
især under det mislykkede Forsøg med et bondevenligt Ministerium
(1859-60), under hvilket Berling maatte opgive sin Stilling ved
Hoffet. Kongen vænnede sig derfor til at tage Ophold uden for
Kjøbenhavn; om Sommeren boede han paa et Landsted i Skodsborg,
om Vinteren til Dels paa Frederiksborg, indtil dette gik til
Grunde i en Ildsvaade (1859). Senere kom hertil Jægerspris og
Glücksborg, som han erhvervede, og hvor han gjærne tilbragte
nogle Uger eller Maaneder hvert Aar. Jævnlige Rejser bragte
ham desuden omkring i alle Rigets Dele, og der var næppe noget
historisk Minde af Betydning, som han ikke havde opsøgt; mange
lod han grundig undersøge i sin Nærværelse, istandsætte og beskrive.

F. VII’s Helbred var ikke stærkt, hans Konstitution bar Præg
af, at han var den sidste Mand af en degenereret Slægt. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:15 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free