Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, Hertug af Holsten-Gottorp, 1597-1659
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolonister paa de Rester af Nordstrand, der havde undgaaet den
store Oversvømmelse 1634, de første navnlig i den nyanlagte By
Frederiksstad. Til denne By knyttede han ogsaa store Forhaabninger,
i det han ønskede at gjøre den til en Stabelstad, der som
et andet Amsterdam skulde modtage Varer fra Orienten; men hans
Planer om en storartet Handelsforbindelse med Persien gjennem
Rusland mislykkedes ganske.
Størst Betydning fik dog hans Regering for hans Hus, for
Hertugdømmerne og derigjennem for Danmark i ren politisk
Henseende. Hvad han her vandt, skyldtes heller ikke Vaabenmagt,
men diplomatisk Snille. Tvivlsomt er det, om han selv væsentlig
har bestemt sin Politiks Retning og taget Initiativet i de afgjørende
Øjeblikke, eller om det har været hans forskjellige betydelige
Statsmænd, der have bibragt ham deres Tanker; men i alt Fald blev
det tilsigtede Maal og de dertil valgte Midler fastholdt paa en Gang
med Forsigtighed og Klogskab og med en dristig og konsekvent
Hensynsløshed.
Hans indre Politik betegnes ved Forøgelsen af den landsfyrstelige
Magt. Støttet til sin Faders Arvestatut lykkedes det ham at
faa Stænderne til at opgive deres ved Privilegierne bekræftede
Valgret og antage ham til Landsherre som den afdødes førstefødte
Søn. Senere hen paalagde han sammen med Christian IV Toldafgifter,
ja en enkelt Gang endog en Skat uden Stændernes Samtykke,
og han var ivrigere end sin kongelige Fælle i at optræde
mod Syndikus Krauthoff, da denne 1642 paa Ridderskabets Vegne
angreb Fyrsterne. Langt vigtigere var dog hans ydre Politik, der
betegnes ved det gottorpske Huses afgjørende Brud med Danmark
og dets Tilslutning til Sverige.
Den første Anledning til Spænding mellem Christian IV og
F. gaves ved Valget af en Koadjutor til Bremen Stift. Det
gottorpske Hus havde en ikke ringe Berettigelse til Prætensioner
herpaa, i det først Johan Adolf havde været Ærkebisp i det nævnte
Stift, og dernæst hans Broder Johan Frederik havde fulgt ham;
Johan Adolfs Enke, Augusta, havde lovet sin Mand paa hans Dødsleje
at skaffe deres næstældste Søn, Adolf, Udsigt til Stiftet, og Johan
Frederik havde forpligtet sig til at virke for sin Brodersøns Valg.
Hertug F. begyndte ogsaa allerede 1617 at arbejde derpaa. Men
herimod optraadte Christian IV i den Hensigt at skaffe sin Søn
Frederik Stiftet, og efter en langvarig diplomatisk Kamp fik han
1621 de gottorpske Hertuger til at give efter mod et Løfte om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
