Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, Hertug af Holsten-Gottorp, 1597-1659
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Freden indtraadte et i alt Fald paa Overfladen ret
venskabeligt Forhold mellem Hertugen og Kongen, hvilket i den første
Tid trods mindre Rivninger ikke forstyrredes i nogen væsentlig
Grad. Hertugen ægtede 21. Febr. 1630 Kurfyrst Johan Georg af
Sachsens Datter Maria Elisabeth, der skjænkede ham 16 Børn, og
da Kongens Søn Prins Christian faa Aar efter blev gift med hendes
Søster, besvogredes de to Fyrstehuse. Unionen mellem Hertugdømmerne
og Kongeriget fornyedes og udvidedes ved gjentagne
Aftaler, og da det schaumburgske Hus uddøde 1640, enedes de to
Fyrster om Delingen af dets Besiddelser; Hertugen lod sig dog nøje
med Amtet Bramstedt og en Pengesum. Men faa Aar efter viste
sig for første Gang Følgerne af en tidligere begyndt Tilnærmelse
mellem Gottorp og Nordens nye Stormagt, Sverige.
Allerede 1620 under Striden om Koadjutorvalget i Bremen Stift
havde Hertugen søgt Støtte hos Gustav Adolf, der ikke havde undladt
at tilbyde ham sin diplomatiske Bistand og endog ønsket en
Traktat med ham, og 1631 havde den svenske Konge gjentagne
Gange forsøgt at faa sluttet en Alliance med Hertugen. Da
Udsigterne til et Brud mellem Sverige og Danmark tiltoge i Løbet af
1643, synes F. at have forhørt sig om Muligheden af en Nevtralitet
for sine Lande, og da Torstenson i Dec. s. A. brød ind i Holsten,
varede det ikke mange Dage, inden der sluttedes en Overenskomst
mellem ham og Hertugen, hvorved denne for at forskaanes for
Indkvartering overdrog Svenskerne Slottet Trittau og Stæderne Kiel og
Ekernførde, lovede at betale 100000 Rdl. og underholde et Kompagni
af Trittaus Garnison samt forpligtede sig til, at der ikke skulde
ydes Sveriges Fjender nogen Hjælp. Saaledes havde F. trods de
Baand, der knyttede ham til Danmark, baade Lensforholdet og
Unionen, paa ny affundet sig med Rigets Fjender. Men heller ikke
denne Gang opnaaede han sin Hensigt at faa sine Lande forskaanede
for Krigens Tryk, og næppe havde den kejserlige General Gallas
vist sig i Holsten, førend Hertugen søgte at sætte sig paa en
venskabelig Fod med ham og med Christian IV. Hans vaklende
Holdning bidrog maaske ogsaa sit til, at han i Foraaret 1645 paa
ny maatte ud med en betydelig Pengesum til Svenskerne. Men da
Freden sluttedes i Brømsebro, kom han helskindet fra Sagen og fik
af begge Parter Løfte om Forglemmelse af mulig paadraget Mishag.
Mange Aar gik ikke heller hen, inden den paabegyndte Tilnærmelse
til Sverige blev Ledestjærnen for den gottorpske Politik. Det skyldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
