- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
335

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik IV, Hertug af Holsten-Gottorp, 1671-1702

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medens Hertugen søgte at skyde det tilbage. Oprindelig omfattede
Hertugdømmernes Deling mellem de regerende Linjer kun
Landdistrikternes Oppebørsler og Styrelse, medens Adelen, Stæderne og
alle fælles Anliggender som Forsvaret, Landdagen osv. holdtes i
Fællesskabet; Hertugdømmerne udgjorde retlig ét politisk Korpus.
Men efterhaanden som de forskjellige Landsdele gjennem lange
Tider gik i Arv, henholdsvis i Kongehuset og det gottorpske Hertughus,
vandt Selvstændigheden Overhaand, og da efter Sagens Natur
Kongen altid maatte have en overvejende Indflydelse i
Fællesregeringen, især i det fælles Forsvar, søgte Hertugerne at faa denne
afskaffet eller i alle Tilfælde indskrænket. Ved Freden i Roskilde
(1658) var det da ogsaa bestemt, at alt Fællesskab skulde ophæves;
men dette mødte saa stor Modstand hos Stænderne, at det lykkedes
Kongen at faa Ophævelsen udsat og bragt i Glemme; senere var
man aldrig kommen bort fra de gamle «Slægtpagter» og «Unionen».
Det blev nu Hertug F.s politiske Maal at løse ethvert Baand, som
bandt ham til Kongehuset; han fremsatte den Paastand, at
Fællesskabet beroede paa Fyrsternes frivillige og foreløbige Overenskomst
og derfor nu uden Vanskelighed kunde hæves, da hver af Parterne
maatte foretrække at blive fuldstændig Herre over sit Land; kun
Ridderskabet havde en Ret til fælles Regering. At Landdagene
siden 1675 vare faktisk afskaffede, kom ham i den Henseende
fortrinlig til Nytte.

Fra kongelig Side anvendte man al Umage for at vise, at
Fællesskabet tvært imod var det væsentlige Grundlag for
Hertugdømmernes Forfatning, og det gamle Ord fra Christian I’s
Haandfæstning: «dat se bliwen ewig tosamende ungedelt» blev atter og
atter ført i Marken imod Gottorperne. Der kunde da ej heller være
Tvivl om, at Kongen i dette Spørgsmaal havde den historiske Ret
paa sin Side, ligesom det var politisk klogt at holde paa
Fællesskabet for derigjennem at drage Nytte af Landenes hele Forsvarskraft.

Efter en Række Stridigheder begyndte der i Avg. 1696
Forhandlinger i Pinneberg under fremmede Fyrsters Mægling;
betegnende nok gav Kongen ogsaa Stænderne Lejlighed til at deltage
for at gjøre de gamle Forfatningskrav gjældende og støtte
Fællesskabet. Hertugen førtes nu imidlertid helt over i Armene paa
Sverige, hvor Carl XI ved denne Tid døde (1697) og afløstes af
den unge Carl XII; F. gik til Stockholm og ægtede Kongens Søster
Hedevig Sophie (2. Juni 1698); et levende Had til Danmark synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:20 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free