- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
353

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Christian Carl August, Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1830-81 - Frederik Emil August, Prins af Augustenborg (Nør), 1800-65

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indien, hvor han opholdt sig til 1869; men i 1866 var han hjemme
nogle Maaneder, dels paa Noer, dels i Paris, hvor hans eneste
Søster, Louise (f. 29. Juli 1836, gift 24. Okt. 1865 med Prins Michael
Vlangali-Handjeri), døde 25. Sept. Ved kgl. preussisk Patent af
7. April 1870 antog han Titelen «Greve af Noer» og ægtede 17. Maj
s. A. Carmelita Henriette Sophie Mathilde Eisenblat fra Hamborg
(f. 21. Avg. 1848). 1878 kreerede Kiels Universitet ham til Dr. phil.

1880-81 udkom i Leiden i. Bind af hans «Kaiser Akbar, ein
Versuch über die Geschichte Indiens im 16. Jahrhundert»;
Udgivelsen af 2. Bind har hans Enke fuldført. Da den danske Regering
1881 hævede Augustenborgernes Landsforvisning, aflagde Prinsen,
hvis Sind og Hjærte stedse var aabent for alt ædelt og skjønt,
og som aldrig havde delt sin Slægts politiske Anskuelser, men
nærede varme Sympathier for sit danske Fædreland, et Besøg ved
det danske Hof. Efter en smertefuld Sygdom døde han 25. Dec.
1881 paa Noer, efterladende 2 Døtre, Carmelita (f. 22. April 1871)
og Louise (f. 1. Nov. 1873). Hans Enke maatte føre en langvarig
Proces med Prins Christian af Augustenborg for at beholde Godserne
Noer og Grønwold, som tidligere havde været Sekundogenitur i den
augustenborgske Linje.

Friedrich August, Prinz von Schleswig-Holstein-Augustenburg,
hrsg. von Carmen Gräfin von Noer, 1886.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Frederik Emil August, Prins af Augustenborg (Nør), 1800-65,
Søn af ovfr. nævnte Hertug Frederik Christian og den danske
Kongedatter Louise Augusta og født i Kjøbenhavn 23. Avg. 1800. Opdragen
sammen med og under de samme Indtryk som den ældre Broder,
Hertug Christian August (s. III, 546), forberedtes han som yngre Søn
nærmere til at gaa ind i den militære Løbebane; som Kongens
Søstersøn udnævntes han alt ved sin Konfirmation til Oberstlieutenant
à la suite ved de jyske Dragoner (7. Juli 1814). Kapitajn le
Normand de Bretteville ledsagede Brødrene paa deres Udenlandsrejse
til Tyskland, Schweits og Italien og derpaa til et længere Ophold i
Frankrig og England; paa det sidstnævnte Sted lagde de Grunden
til deres senere Tilbøjelighed for Hesteavl og Væddeløb. Efter
Hjemkomsten (1820) tiltraadte Hertugen sine Godser og indgik
Ægteskab, medens F. gjennemgik Exercerskolen ved Livgarden i
Kjøbenhavn og derefter igjen drog til Udlandet for at afslutte sine
Studeringer ved Universiteterne i Heidelberg og Gøttingen. Aaret
efter sin Hjemkomst udnævntes han 21. Juni 1825 til Oberst og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free