Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Emil August, Prins af Augustenborg (Nør), 1800-65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følgende Protester af Hertugerne af Augustenborg og Glücksborg
troede Kongen endnu at kunne faa Prinsen paa sin Side, men
denne følte det uholdbare i sin Stilling og søgte 13. Avg. Afsked
fra sine Embeder; den udfærdigedes 18. s. M. Han trak sig
derefter helt tilbage fra det offentlige Liv, saa længe Svogeren
Christian VIII levede. 1847 kjøbte han Nabogodset Berensbrook.
Til en rigtig Bedømmelse af Prinsens Deltagelse i Oprørets
Udbrud foreligger der næppe endnu tilstrækkeligt Materiale. Af
hans egen Fremstilling, der bærer Præg af en stor indre Sandsynlighed,
synes det nærmest at fremgaa, at det var en letsindig
Indskydelse, at de egentlige Revolutionsmagere brugte hans Navn og
hans Person i et afgjørende Øjeblik, uden at han fra først af havde
Del i deres Planer. Hans Hang til at behage sig selv ved
Forestillingen om, at alles Øjne hvilede paa ham, at alle havde Tillid
til hans Retsind, hans Maadehold og Overlegenhed, drog ham i den
11. Time ind i Bevægelsen og forvandlede ham i faa Dage, for
ikke at sige Timer, fra en fronderende Undersaat til en aabenlys
Højforræder.
Den Henvendelse til Kongen, som de i Rensborg 18. Marts
1848 forsamlede Stænderdeputerede vedtoge, fremkaldte først Prinsens
delvise Tilslutning og delvise Protest. Han billigede, at man
krævede Hertugdømmernes Forening i Administration og Forfatning
samt Presse- og Forsamlingsfrihed; men han var imod en
Folkevæbning, og han fandt det meningsløst at ønske Slesvigs Optagelse
i det tyske Forbund. Dette førte ham til i en længere Skrivelse
selv at henvende sig til Kongen med sine gode Raad, i det han
tillige tilbød sin loyale Medvirkning til at berolige Hertugdømmerne
som Statholder. Han havde begyndt at føle sig som Situationens Mand
; men han havde alt nu tillige Følelsen af, at man ikke fra
dansk Side vilde vove at støtte sig til ham, medens Slesvig-Holstenerne
gjorde alt for at drage ham over til sig. Samme Aften,
som hint Brev var afsendt (21. Marts), kom Hertugen til Nør paa
sin Rejse til Berlin. D. 23. om Eftermiddagen fik Prinsen
Meddelelse fra Kiel om, at man var i Færd med at danne en
provisorisk Regering, og strax efter fik han nord fra Meddelelse om
Gehejmestatsraadets Opløsning efter et Kasinomøde i Kjøbenhavn.
Dette bestemte ham til samme Aften at kjøre til Kiel, hvor han da
let lod sig bevæge til at træde ind i den paatænkte Regering, paa
hvis Sammensætning og første Udtalelser han i sin flotte Sorgløshed
ingen videre Indflydelse fik. Næste Morgen proklameredes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
