Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Emil August, Prins af Augustenborg (Nør), 1800-65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foretagne Revolte, og Prinsen afgik med Extratog ad Jærnbanen til
Rensborg (over Neumünster) med i alt 300 Mand Jægere og Borgere.
I det sidste Øjeblik blev det meddelt ham, at en Damper stod ind
ad Havnen; den Mulighed, at den kunde medbringe Bud fra
Kongen, maaske endog til ham, bragte ham til at give Ordre til
Afgang; han var nu aldeles betagen af sin forestaaende Bedrift,
Rensborgs Indtagelse, der et Par Timer efter var en fuldbyrdet
Kjendsgjerning, vil altid være et Vidnesbyrd om Prinsens Forvovenhed
og ingenlunde helt ubetydelige Personlighed, ligesom det er en
Plet paa den danske Hær, at den kunde lykkes paa denne
dumdristige Maade, uden at i det mindste Forræderen kom til at ligge
paa sin Gjerning.
Den næste Opgave, at organisere Modstanden mod de kongelige
Tropper, fremkaldte en lignende Virksomhed i Rensborg som
den, Tscherning udfoldede i Kjøbenhavn, kun selvfølgelig i betydelig
mindre Maalestok. Regeringen nødte Prinsen til alt for tidlig at
´sende de nyorganiserede, med frivillige forøgede Afdelinger nord
paa, og i Kampen ved Bov, der alt var tabt, da han ankom til
Flensborg, blev Hæren ikke blot slaaet, men fuldstændig demoraliseret
og opløst. Naar mán derfor senere bragte Prinsen personlig
i Forbindelse med dette Nederlag og knyttede Beskyldningen for
Fejhed til hans Navn (»Væddeløberen fra Bov»), var dette uden
Føje. Havde han i øvrigt tænkt sig, at den Stilling, han vilde
komme til at indtage under Kampen mod Danmark, vilde blive
opløftende og misundelsesværdig, saa maatte han snart se sig
fuldstændig skuffet. Medens han selv savnede de virkelig store
Egenskaber, der under Forhold af den Natur ene ere i Stand til at
skabe et historisk Navn, omgaves han af Mænd, som i stort og
smaat vare ham imod, og hvis Formaal var et helt andet end hans.
Saaledes lammedes hans Virksomhed mere og mere under Felttogets
Gang, den preussiske Overkommando skød Insurgenthæren til Side,
og efter Vaabenstilstanden i Malmø trak Prinsen sig helt tilbage;
9. Sept. 1848 udtraadte han af Regeringen og overgav Overkommandoen
over de slesvig-holstenske Tropper til den preussiske General Bonin.
Dermed var hans politiske Rolle udspillet. 1850 forlod han
Landet uden senere at vende tilbage; han udelukkedes tillige med
sin Familie fra den under 10. Maj 1851 udstedte Amnesti; 4. Avg.
1848 vare de danske Ordener fradømte ham. Da Hertugen 30. Dec.
1852 indgik en Overenskomst med Kongen om at sælge de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
