- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
376

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Aar, før Hansen virkelig blev nødt til at sætte F. i Arbejde
som Billedhugger; men han undlod blot at betale ham.

I Aarenes Løb udførte F. flere Medaillestempler og blev saa
fortrolig med Møntvæsenets Teknik, at Finanskollegiet 1813 sendte
ham til Kongsberg for at lede en Forandring af Møntmaskinerne.
Men han maatte arbejde sig tungt frem, for en stor Del som Avtodidakt;
en Statue (Eurydice), som han havde modelleret, og som
baade han selv og andre lovede sig meget af, styrtede ned, før
den var blevet afformet; Akademiets Guldmedaillekonkurser voldte
ham ogsaa et Par Gange Skuffelser. Endelig vandt han (Efteraaret
1817) den store Guldmedaille for et Relief af Abraham, som
forviser Hagar, et besynderlig uslebent Arbejde, men paafaldende ved
en egen jætteagtig Storladenhed i Figurernes Stil. Med Medaillen
fulgte et Rejsestipendium for 3 Aar. F. tiltraadte Rejsen saa snart
som muligt, besøgte først sit Barndomshjem og sine Forældre,
derpaa sine Brødre, udmærket dygtige Mænd, af hvilke den ene var
Møntmester i Altona, den anden havde en Maskinfabrik i Berlin;
der tilbragte F. Vintermaanederne i vækkende og oplivende Omgang.
I Foraaret 1818 var han allerede i Italien og gjorde kortere
Ophold i Venedig og Florents. Det fortjener Opmærksomhed, at
han blev stærkt grebet ved Synet af Michelangelos Storværker i
San Lorenzo i Florents, fordi det ellers i denne Periode var Kjætteri
at beundre Michelangelo.

I April kom F. til Rom og søgte naturligvis strax til Thorvaldsen,
som netop paa denne Tid modellerede sin Mercur, det
Værk, hvormed han betraadte den højeste Tinde af sin kunstneriske
Udvikling. F. var den første Billedhugger, som blev sendt til
Thorvaldsen fra Danmark, og jævn og vennesæl, som Thorvaldsen
var, uagtet han snart betragtedes mere som en Gud end som et
Menneske, modtog han sin unge Landsmand broderlig, gav ham
Plads i sine Værksteder og optog ham endog kort efter som Fælle
i sin Bolig. Han rettede ham godmodig under hans Arbejde, hvad
F. selv følte, at han trængte til; thi han var – efter hans egne
Ord - endnu «raa som Kunstner, lig en Sten med skarpe og
haarde Kanter», der skulde blødgjøres ved Thorvaldsens Paavirkning,
naar man blot ikke «rørte ved Kjærnen». Men Thorvaldsen
agtede denne Kjærne; han roste ogsaa F., saaledes at man i hans
Ord fornemmer den sande Sympathi og Forstaaelse. Da F. udførte
et af sine første Arbejder i Marmor og maatte døje Skuldertræk
og Smil af Værkstedets øvede Marmorarbejdere for sin Mangel paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free