Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. til at begrænse Æmnet til Ragnaroksmythen, hvad der vel ikke er
Grund til at klage over.
Ragnaroksfrisen, som F. modellerede Skitsen til 1825-26, blev
hans Hovedværk og et af de sjældne Storværker af dansk Kunst.
Det er en Guldgrube af energisk og genial Fantasi. For at forstaa
Kompositionens kunstneriske Karakter ret maa man mindes, at det
hele oprindelig er blevet til, ved at enkelte mythologiske Billeder
ere kjædede sammen. Medens Thorvaldsens Alexandertog er som
en fyldig, jævnt rindende Strøm af straalende Skjønhed i det klare
Dagslys, virker F.s Ragnarok mere som en Række stærke Glimt
over Nattens og Tusmørkets Gaader. F. følte sig i det hele taget
tiltrukket af Mysteriets Verden, og om hans Stil end i det hele er
dannet over den ældre, strængere græske, følte han sig ikke
afskrækket fra at indsmelte Træk i den, som fra et rent klassisk
Synspunkt maa kaldes barbariske og barokke, naar der blot var
en kraftig Smag af det primitive, urmenneskelige ved dem.
Saaledes frembyder Frisen en rig, ligesom mangefarvet Afvexling: der
er Valhals ædle Skikkelser, som hist og her unægtelig vise
Slægtskab med græske Guder, Ejnherjerne, som minde om Oldtidens
nordevropæiske Folk, som de ere afbildede paa romerske Monumenter,
de vældige raa Jætteskikkelser, Puslingerne i Fjældet og
Muspels Sønner, der komme fra Syd, og som derfor have faaet
Skikkelse af Negre; der er mange Haande Dyr og fantastiske Uhyrer,
Lindorme, Griffer. Der er Udtryk for en vild tragisk Pathos,
afvexlende med Træk af en frisk og kysk Gratie, endog af Lune,
og Motiver af en storladen, drømmerisk Symbolik. Til de ypperste
Enkeltheder høre den djærve, nøgne Thor, der svinger sin Hammer
mod Midgaardsormen, og den snigende Loke med det skadefro
Smil over det fede, skjægløse Ansigt, listende sig frem som Fører
for Jætterne; Gruppen af Vanernes Møer med deres Vandurner,
der klynge sig sammen i Luften som en Regnsky, og fremfor alt den
hemmelighedsfulde Surt, der med blaseret Magelighed knap nok rejser
sig fra sin liggende Stilling og uden at fjærne Klædebonnet, der hænger
ned over hans Ansigt, udstrækker sit Flammesværd med Bud til de
sorte Skarer om at stikke Verden i Brand: det er som en Anelse
om den kommende Nihilisme. – At F.s Forstaaelse af Edda paa
visse Punkter kan være vildledt af Finn Magnusens lærde Noter
og af Oehlenschlagers Udmalinger, er vistnok sandt; hvorvidt hans
Værk for øvrigt – objektivt og videnskabelig – svarer til den
ægte nordiske Mythologi, er egentlig et Spørgsmaal uden Bund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
