- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
384

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tro til Thorvaldsens Sindelag imod ham. Men over for Wagner
udtalte Thorvaldsen dog sin Sorg over, at F. skilte sig fra ham,
og paastod, at alt kunde have været bedre, hvis F. ikke havde
tiet, men udtalt sig frit og aabent; og Wagner, der selv ellers ikke
havde for god Tro til Thorvaldsen, fik det Indtryk, at han her
mente det alvorlig. Et bedre Forhold mellem de to danske
Billedhuggere groede efterhaanden atter op.

Mod Slutningen af 1827 forlod F. endelig Rom. Fra Florents
af gik han hele den øvrige Vej til Danmark paa sin Fod lig en
rejsende Haandværkssvend, men førte dog i sin Ransel noget med
sig, som man ikke finder i en Haandværkssvends, nemlig en
udvalgt Skat af skjønne græske Mønter, det kjæreste for ham af alt,
hvad han havde samlet i Italien. Han skyede ikke de lange Veje.
Vandringen gik først til Paris, der fra over Strasburg til München
og saa mod Nord over Dresden og Berlin til Danmark, hvor han
ankom sent paa Efteraaret 1828. Men Rejsen skal have medført
en legemlig Overanstrængelse, der fremskyndede hans Død.

Uagtet han fandt de kunstneriske Forhold i Danmark at være
et saa daarligt Bytte mod de romerske, at han følte sig stærkt
fristet til at vende tilbage igjen til Italien, skulde han dog nu have
sin Plads anvist i vor lille Kunstverden. Han blev saa snart som
muligt valgt til Medlem af Akademiet (som Medlemsarbejde udførte
han en siddende Thor); i Okt. 1829 valgtes han ogsaa til Professor
ved Modelskolen. Værksteder og Bolig fik han anvist i Materialgaarden
ved Frederiksholms Kanal, og til Indretningen af den foreløbig
ubrugelige Bolig anvistes der ham et ret klækkeligt Beløb.
Dette benyttede F. til en Dekoration og Udstyrelse af Boligen, som
fik en mærkelig Plads i vor Kunsts Historie. Han var kommet
fra Italien ligesom helt ladet med Studier af antik Dekoration og
Kunsthaandværk; han havde i Pompeji set, hvorledes Kunsten i
Oldtiden gjennemtrængte alt, hvad der hører Livet til, det mindste
som det største. Og dette var for ham blevet en Religion, som
han viede sit Hjærtes Ild. Nu, da det gjaldt om hans egen Bolig
og Arne, vilde han virkeliggjøre sine Idealer: Pragt og Luxus lod
han gjærne fare; men enhver Flade skulde smykkes, ethvert Møbel
og Redskab skulde have sin sindrige og skjønne Form, i Overensstemmelse
med Brug og Hensigt. Han tog selv Haand i alt Slags
Arbejde og skaffede sig ogsaa yngre Medhjælpere, der her fik deres
kunstneriske Indvielse under F.s Ledelse, saaledes Dekorationsmaleren
G. C. Hilker. F. havde desuden sine særegne Hensigter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free