- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
395

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friederichsen, Heinrich Vilhelm, f. 1841, Arkitekt - Friedlieb, Ernst Simon Heinrich, 1815-66, Retslærd - Friedlieb, Søren, 1717-79, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og har af selvstændige Arbejder opført Øresundshospitalet 1876,
Blegdamshospitalet 1878-80, den første Del af de offentlige Slagtehuse
1881 og St. Johannes-Stiftelsen i Ryesgade 1883-86, alle i
Kjøbenhavn, samt nogle Tivolibygninger og et stort Antal Privathuse
i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg. Han har end videre i
de seneste Aar udarbejdet Projekter til Flytningen af det kgl.
Frederiks Hospital, den kgl. Fødselsstiftelse og de lægevidenskabelige
Institutioner i Kjøbenhavn og til en Epidemibygning til Frederikssunds
Amtssygehus. 1875-89 var han Bygningsinspektør i Kjøbenhavns
1. Bygningsdistrikt. – Skjønt F. har udfoldet en ualmindelig
rig Virksomhed som praktisk Bygmester, er han aldrig forfaldet til
Rutine- eller Hastværksarbejde; hans offentlige Bygninger ere i det
ydre prægede af en vis storladen Ro og Simpelhed, som godt
harmonerer med deres Bestemmelse. I 1867 ægtede han Anna
Kirstine Katharina Madsen, Datter af Kancelliraad, Branddirektør
Niels M. og Mariane Sarine f. Johansen.

Weilbach, Konstnerlex.

Erik Schiødte.


Friedlieb, Ernst Simon Heinrich, 1815-66, Retslærd,
er født i Husum 12. Marts 1815; Faderen var Fysikus Thomas F.,
Moderen Katharine Magdalene f. Woldsen. Han blev 1847 Dr. juris
i Kiel, virkede derpaa længe som Privatdocent og blev 1864
overordentlig Professor ved Kiels Universitet. Han døde 25. Jan. 1866.
Hans vigtigste Værker ere en juridisk Encyklopædi (1853) og en
Fremstilling af Realbyrdernes Theori (1860), der begge ere grundige,
om end ikke meget betydelige, Arbejder. I øvrigt er han Forfatter
til flere Afhandlinger, især om slesvigske Retsforhold, og har bl. a.
givet en systematisk Fremstilling af Sprogforholdets Ordning i
Slesvig i Følge Forordningen af 15. Febr. 1854, som dog ikke
indeholder synderligt mere end de bekjendte Paastande i denne
Henseende fra tysk Side.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

Deuntzer.


Friedlieb, Søren, 1717-79, Biskop,
født 11. Avg. 1717 i Andsager af Forældrene Sognepræst, Mag. Philip Henrik F.,
en Præstesøn fra Nannestad i Norge (f. 4. Okt. 1676 d. 11. Febr. 1750),
og Christine Elisabeth f. Bornemann (d. 10. Dec. 1769). Han
deponerede fra Mariager 1733 og tog theologisk Examen 1738; Aaret
forinden var han bleven Rektor i Hobro, hvor han forblev til
Skolens Ophævelse ved Reduktionen af 17. April 1739. 1741 blev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free