Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1556-1616, til Borreby, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham; og skal man dømme efter hans egne Ytringer, der for øvrigt
ogsaa ad anden Vej kunne stadfæstes, saa maa der have været
nok at tage fat i, da man, i Mangel af bedre, i hine afsides Egne
havde maattet tage til Takke med mange maadelige Personer.
En Indberetning, som F. indsendte til Regeringen, havde til Følge,
at det blev overdraget ham i Forening med Biskoppen og et Par
andre gejstlige Mænd at drage om i Stiftet og ordne de kirkelige
Forhold, en Visitats, hvis Resultat foreligger i den saakaldte
throndhjemske Reformats af 1589, hvorved der navnlig blev sørget for
en rigeligere præstelig Betjening af de ofte overordentlig vidtstrakte
Pastorater. I de Mindeord, der mange Aar efter udtaltes ved
F.s Grav, siges, «at han i 6 Aar forestod Throndhjems Len som
en flittig og forstandig Lensmand og dirigerede meget udi god
Orden, som hans Efterkommere af de Breve, som findes stillede
og stilede i hans Tid, vel vide med Berømmelse hannem at eftersige».
Dette kan maaske i flere Forhold være saa, men i
adskillige søgte «Efterkommerne» netop at forandre, hvad F. med
den ham egne Myndighed og Strænghed havde gjennemført.
1589 ombyttede F. efter Regeringsraadets Bestemmelse Throndhjems
Len med Antvorskov Slot, «uden Tvivl af den Aarsag, at
han som en brugelig Mand kunde være ved Haanden, naar de
hannem i Rigens Bestilling behov havde». Skjønt han saaledes
havde forladt Norge, fik han dog Regeringsraadets Befaling om
1592 i Forening med Statholderen i Norge, Axel Gyldenstjerne,
og Lensmanden i Throndhjem, Ludvig Munk, at begive sig til
Grænsen mellem Norge og Rusland for om muligt at bringe de
stadig verserende Grænsestridigheder til Ro, en Rejse, der dog
ikke synes at være bleven iværksat. Ogsaa andre søgte at drage
Nytte af hans Kjendskab til hine nordlige Egne. Man har nemlig
et Brev fra Dr. David Chytræus i Rostock til ham, efter at han
var vendt tilbage fra Lensmandsposten nordenfjælds, hvori Chytræus
skriver, at han med stor Længsel ventede historiske og geografiske
Oplysninger fra ham angaaende disse Egne, da han vilde bruge
dem i sine historiske Værker.
Som Lensmand paa Antvorskov fik F. i Febr. 1595 det Hverv
at repræsentere den unge Kong Christian IV som Fadder ved den
svenske Prins Gustav Adolfs Daab, og da Embedet som Kongens
Kansler, der havde staaet ledigt i 2 Aar siden Niels Kaas’ Død
(1594), endelig skulde besættes, faldt Valget paa F., der 9. Juni
1596 aflagde Kanslereden. Samtidig indtraadte han i Rigens Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
