Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1556-1616, til Borreby, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og blev Medlem af Regeringsraadet, indtil Christian IV ved sin
Kroning 29. Avg. s. A. selv overtog Styrelsen. Ved den
sidstnævnte højtidelige Akt bar F. Spiret. Nogen Tid efter afstod han
Antvorskov Len, da han som Kanslerløn afgiftsfrit havde faaet
St. Knuds Kloster i Odense, der gav en aarlig Indtægt af 2300 Dlr.
Skjønt Christian IV, som bekjendt, nok vilde regere selv,
fik F., hvis Karakter for øvrigt synes at have haft en vis Lighed
med Kongens, dog betydelig Indflydelse paa Afgjørelsen af inden-
og udenrigske Sager, og det var just ikke altid med mild Haand,
der blev taget paa Forhold og Personer. Tyge Brahe var en af
de første, der fik dette at føle. At den ham i Frederik II’s Tid
tillagte Statsunderstøttelse blev taget fra ham, maa vistnok for en
ikke ringe Del tilskrives F. Denne havde tidligere haft Lejlighed
til at se, hvor vilkaarlig T. Brahe handlede med sine Forleninger,
og han havde været Dommer i en derved foranlediget Sag. Om
der maaske har været personlige Sammenstød mellem dem, vide
vi ikke. Men det gjør dog et pinligt Indtryk, naar vi se, at F.,
strax da T. Brahe havde forladt Landet, fik Kongen til at forlene
ham selv med det Præbende i Roskilde (Hellig 3 Kongers Kapel),
som T. Brahe hidtil havde haft og haabede at beholde sin Livstid.
Naar det siges om F., at «han havde stor Kundskab i Statssager»,
saa kan Rigtigheden deraf ikke betvivles. Blandt de mange
Statshverv, som bleve ham betroede, kan nævnes: 1597
var han i en Sendefærd til Markgreven af Brandenborg, 1600 i
Emden til Forhandling med Gesandter fra England angaaende
omstridte Handelsforhold. Det spændte Forhold til Sverige
foranledigede flere Grænsemøder, hvori F. deltog. 1601 var han med
Kongen i Meklenborg, 1603 var nan afsendt til Kong Jacob i
England, og i Okt. s. A. var han med Christian IV i Hamborg,
da Kongen modtog Hyldingsed af Staden. Aaret efter fulgte han
Kongen til Herredagen i Bergen, hvor Christian IV’s norske Lov
blev vedtagen; 1606 var han med ham i England og 1608 atter med i
Norge ved Herredagen i Stavanger. Da Prins Christian
1610 blev hyldet, ledede F. denne Akt baade her i Landet og i
Norge. Kalmarkrigen stillede store Krav til hans energiske
Virksomhed i Raad og Daad, da han var Formand for Regeringen i
Kongens Fraværelse og siden Leder af Fredsforhandlingerne i
Knærød 1612-13. I sidstnævnte Aar førte han paa Kongens
Vegne Forsædet ved Herredagen i Skien, og s. A. fulgte han sin
Herre til Hamborg, ligesom han 1614 paa ny var med ham i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
