Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1581-1639, til Kragerup, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opholdet her blev dog kun kort; og efter at have beset forskjellige
Steder i Tyskland kom de 1601 atter hjem. Faderen var imidlertid
bleven Statholder i Norge og Lensmand paa Akershus, og her til
begave de sig nu. 1602 rejste de 3 Brødre og endnu en 4., Anders
F., atter ud, denne Gang til Skibs fra Norge til Frankrig. I Paris,
hvor de vare en Tid, døde Gregers og Bjørn F., men de andre
droge dog videre til Orleans og Montpellier. I Marseille tog F.
1604 Afsked med Broderen Anders og den ovennævnte Hovmester
og drog alene til Italien. Ved Universitetet i Padua, hvor han
dvælede i længere Tid, blev han den tyske Nations «Raad». En
Matrikkel over Nationens Medlemmer, begyndt af ham 1605, vidner
endnu om den fremragende Plads, han indtog blandt disse (Suhms
Saml. II, 3, 14). Imidlertid erhvervede han baade politisk Indsigt
og megen Sprogfærdighed, som siden kom ham til gode, navnlig
ved Forhandlinger med fremmede Nationers Sendebud. I Foraaret
1606 begav han sig paa Tilbagerejsen, men besøgte dog først
Nederlandene, hvor han en Tid lang som Volontær fulgte Prins Morits
af Oranien paa hans Krigstog. Men da Vinteren stundede til,
rejste F. hjem og blev snart efter (Maj 1607) optaget i Kongens
Omgivelser som Hofjunker, i hvilken Stilling han forblev i henved
4 Aar. Da Rigsraad Jacob Ulfeldt og Dr. Jonas Charisius i Nov.
1607 afgik til Holland for at deltage i Generalstaternes
Fredsforhandlinger med Spanien, var F. med i deres Følge. Først i Avg.
1608 kom de tilbage.
I Kalmarkrigen 1611-13 fik F. Lejlighed til at udfolde en
krigersk og administrativ Dygtighed, der i særlig Grad henledede
Christian IV’s Opmærksomhed paa ham. Som Kapitajn over et
Antal hvervede Tropper deltog han i Erobringen af Kalmar. Siden
var han Proviantmester for den Afdeling af Hæren, som holdt
Kalmar besat. I den Anledning korresponderede han stadig med
Kansler Chr. Friis til Borreby, der var Formand i den hjemmeladte
Regering. F.s Breve, der sædvanlig ere paa Latin, give Anledning
til den Bemærkning, at om han end skrev Sproget med en vis
Lethed, beherskede han det dog ingenlunde i den Grad som hans
ældre Navne. En lille dansk Dagbog fra F.s Haand over
Krigsbegivenheder 1612, væsentlig bygget paa Christian IV’s egen
Dagbog, er endnu bevaret. Da Borgholm Slot paa Øland i Juni 1612
var blevet erobret af de danske, blev F. sat til Gouvernør over
Slottet og Øen, en Stilling, han trods store Vanskeligheder holdt,
indtil Øland efter Fredens Afslutning 1613 atter blev givet tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
