- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
413

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1581-1639, til Kragerup, Kongens Kansler - Friis, Christian, 1617-59, til Lyngbygaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilfælde, som ikke udtrykkelig vare omhandlede i
Loven, da strax at komme med en ny Forordning, og
at Christian IV lidt utaalmodig herover en Morgen,
da Kansleren efter Sædvane indfandt sig paa Slottet,
modtog ham med det Spørgsmaal: «Naa, hvilke nye
Forordninger har I nu drømt om i Nat?» Men det
tilføjes ogsaa, at Kongen var meget taknemmelig
over, at F. mod Slutningen af sit Liv paatog sig at
sammenarbejde de ældre Forordninger til en Reces, og
at han i den Anledning gjorde F.s Hustru og ældste
Søn betydelige Foræringer. F. oplevede dog ikke
Fuldendelsen af dette Arbejde, der først senere kom
for Lyset som Christian IV’s bekjendte «store Reces»
af 1643.

F. skrev sig til Kragerup, en Gaard i Ørslev Sogn ved
Slagelse, som hans Fader 1610 havde udlagt til ham,
og hvor han opførte en grundmuret Hovedbygning med
3 Fløje af 2 Etager. Siden blev han Ejer af Vaar
i hans Fødesogn, Farstrup. Her viste han den samme
retsindige Tænkemaade, som hans Ven Holger Rosenkrantz
– som et Særsyn blandt Adelen – ogsaa havde vist, ved
at udlægge Sognepræsten en Gaard som Erstatning for
Tiende, hvilken Afgift de adelige Sædegaarde ellers
vare fri for. Endelig ejede F. Lindholm i den smukke
Egn ved Borrevejle, 1 Mil vest for Roskilde, og her
opholdt han sig jævnlig i sine sidste Aar. – Han
efterlod en stor Børneflok, deriblandt nedenanførte
Christian og Hans F.

Brochmand, Ligpræd. ov. C. F.
Resen, Oratio funebris.
Suhm, Nye Saml. I, 8 f.
Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. 1629-60 I, 78 ff.

H. F. Rørdam.


Friis, Christian, 1617-57, til Lyngbygaard,
Søn af den ovfr. nævnte Kansler Christian F. (d. 1639), blev
født 29. Jan. 1617 paa Skanderborg. Han opdroges
en Tid i Huset hos den daværende Professor,
senere Biskop, Jesper Brochmand, kom derefter
1633 til Sorø Akademi og paabegyndte 1635 de unge
adeliges sædvanlige Udenlandsrejse til Nederlandene,
Frankrig og England. Efter sin Hjemkomst var han
Hofjunker 1640-44, deltog som Kapitajn i Krigen med
Sverige og sluttede, da denne var endt, i Nov. 1645
en Overenskomst med den i Danmark værende franske
Gesandt de la Thuillerie, hvorved han lovede at
hverve 20 Kompagnier Fodfolk og et Kompagni Ryttere
for Ludvig XIV. Han kom ogsaa, til Frankrig og tjente
der under Turenne, men da han ikke havde bragt saa
mange Folk med sig, som han havde paataget sig,
blev han ikke behandlet efter Ønske og vendte 1647
tilbage til Danmark,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free