- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
417

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian Lodberg, 1699-1773, Læge - Friis, Frederik, f. 1836, Landmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men lod fra 1764 sine Lærerforretninger ved Universitetet besørge
af Rottbøll som Vikar. 22. Febr. 1773 døde han ugift.

Busching, Nachrichten von dem Zustande der Wissensch. u. Künste in Danemark II, 171 ff. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 311 f.

Jul. Petersen.


Friis, Frederik, f. 1836, Landmand.
Han er af gammel Landmandsslægt og fødtes 6. Dec. 1836 paa Lyngbygaard
ved Aarhus, der ejedes af Faderen, Hofjægermester Johannes F. (f. 1795
d. 1877); Moderen hed Dorthea Sophie f. Meulengracht. Efter i 3
Aar at have lært praktisk Landbrug kom F. 1858 paa den da
aabnede kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, hvor han 1860 tog
Landbrugsexamen. Aaret efter kjøbte han Hedegaarden Duelund,
som han har drevet op til at blive en fortrinlig Avlsgaard med et
Udbytte som paa de fremmeligste Gaarde i Landets frugtbare Egne.
– F. har spillet en Leders Rolle i Landbrugets Foreningsliv, til
hvilken en omfattende agronomisk Viden og et klart Hoved i
Forbindelse med Gentleman-Farmerens vindende og kulante Optræden
gjøre ham skikket som faa. Han valgtes 1866 til Formand for den
da oprettede Silkeborg og Lysgaard-Hids Herreders Landbrugsforening
– politiske Forhold tvang ham i Foraaret 1889 til at
fratræde denne Plads –, fra 1878 har han været Medlem af
Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad og fra 1880 Formand i
Tilsynskomiteen for Bøgildgaard; i den store jyske Fællesforenings
Bestyrelse har han haft Sæde siden 1876, og han har været med
til at ordne de senere Landmandsforsamlinger osv. Rækken af de
Tillidsposter, han har beklædt, er lang.

I 1878 blev F. Formand for den jyske Fællesforenings Mejeriudvalg.
I denne Stilling fik han ofte Lejlighed til Samarbejde med
Docent Fjord, og da denne begyndte sine epokegjørende Forsøg,
fulgte F. dem fra første Færd af med levende og forstaaende
Interesse. Med Raad og Daad – Duelund er en højt anset
Mejerigaard og en af vore bekjendte «Forsøgsgaarde» – stod han
Fjord bi, og da det vigtige Valg af dennes Efterfølger skulde
træffes, faldt Blikket naturlig paa F. 29. Maj 1891 udnævntes han
til Forsøgsleder ved det landøkonomiske Forsøgslaboratorium.

F., der 1874 fik Titel af Jægermester og 1881 af Hofjægermester,
ægtede 24. Juni 1862 Elise Brammer (d. 1869), Datter af Biskop B. (II, 625).

Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm.

H. Hertel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free