Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jesper, 1673-1716, Officer - Friis, Johan, 1494-1570, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik Rejsen til Rom, vistnok fordi det var hans Agt at indtræde i
den gejstlige Stand, og fordi man der bedst lærte de Midler at
kjende og knyttede de Forbindelser, der kunde bane Vej til de
højeste Stillinger i Kirken. Ved Hjemkomsten her fra blev han
Skriver i Christian II’s Kancelli. Et Besøg, han siden fik Lejlighed
til at gjøre i Wittenberg, blev af afgjørende Betydning for hans
kirkelige Holdning. I sin Alderdom mindedes han endnu med
Glæde, at Melanchthon havde udtalt en gunstig Dom om ham.
Under Frederik I blev F. kongelig Sekretær og snart en
Mand af betydelig Indflydelse, der sædvanlig fandtes blandt
Kongens Omgivelser paa Gottorp. Han var kjendelig en af de danske
Adelsmænd, der sluttede sig nærmest til denne Konge, og Lønnen,
i Skikkelse af betydelige Forleninger, udeblev ikke. Allerede medens
Kongen 1523 belejrede Kjøbenhavn, forlenedes F. med Rønnebæksholm,
og siden fik han andet Gods, der var forbrudt til Kronen af
Mænd, der ikke vilde svigte deres Troskab mod Christian II. Ogsaa
forskjellige gejstlige Forleninger opnaaede han, hvoriblandt kan
fremhæves, at han 1530 fik «Livsbrev» paa Dalum Kloster mod at
underholde Nonnerne og stille et vist Antal Ryttere i Krigstilfælde.
Det laa ham meget paa Hjærte at udvide det under hans Hovedgaard
Hesselager hørende Gods, og ved Frederik F s Velvilje naaede
han allerede i denne Konges Tid temmelig vidt i saa Henseende.
Senere strakte han sig endnu videre.
Efter Kansler Claus Gjordsens Død i Sept. 1532 kom F. i
Spidsen for det danske Kancelli; men da Kong Frederik døde i
April 1533, forlod han med Kancelliet Gottorp Slot og drog til
Kjøbenhavn, i det han samtidig overbragte Budskab fra
Enkedronningen og Hertug Christian til det danske Rigsraad, et
Budskab, der skulde minde om den afdøde Konges Fortjenester og
bane Vej til Tronen for hans ældste Søn. At F. efter Evne har
virket for Hertug Christians Valg, kan ikke betvivles. Var denne
bleven valgt i betimelig Tid, vilde Danmark være blevet forskaanet
for store Ulykker, som nu kom over det, fordi de katholske
Prælater og deres Tilhængere skøde Kongevalget ud i Fremtiden, medens
de selv efter fattig Lejlighed agerede Konger hver i sin Provins.
F. fik af Herredagen, der i Juli 1533 var samlet i Kjøbenhavn, det
Hverv at overbringe Hertug Christian et, som det synes, væsentlig
af F. selv konciperet Forslag til en «Union» mellem Kongeriget
Danmark og Hertugdømmerne, hvilken ogsaa senere kom i Stand.
For øvrigt synes han at have trukket sig tilbage til sine Godser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
