Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Johan, 1494-1570, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyn, og da Grevefejden var udbrudt, søgte han at skaffe Midler til
Øens Forsvar mod Lybekkerne. Da 19 fynske Adelsmænd 9. Juli
1534 traadte sammen i Hjallese (tæt ved F.s Forlening Dalum Kloster)
og bestemte sig til, ligesom den jyske Adel, at vælge Hertug
Christian af Holsten til Konge, var F. Sjælen i denne Kreds og fik
det Hverv i Forbindelse med nogle jyske Adelsmænd at drage til
Hertugen for at tilkjendegive ham den fynske Adels Beredvillighed til
at tage ham til Konge samt at forestille ham, at Øen var blottet
for Tropper og altsaa et let Bytte for den første Landgang af
Lybekkerne eller Rejsning af Almuen. I Forening med de jyske
deputerede udstedte F. 17. Juli s. A. i Preetz Forsikringsbrevet om,
at Danmarks Riges Raad og Adel vilde tage Hertugen til Konge.
Faa samme Tid begyndte imidlertid i det sydlige Fyn, særlig
i Svendborg, Rejsningen blandt Borgere og Almue til bedste for
den fangne Kong Christian II’s Sag, og væbnede Skarer droge ud
til alle Sider, plyndrede og opbrændte Slotte og Herregaarde.
Hesselager, F.s Gaard, sank rimeligvis ved denne Lejlighed i Grus,
ligesom saa mange andre Herresæder. Opstanden blev imidlertid
snart dæmpet, da F. vendte tilbage fra Holsten med en Afdeling
af den nyvalgte Konges Tropper. Men denne Rolighed havde kun
kort Varighed; thi i de første Dage af Avg. s. A. sendte Grev
Christoffer af Oldenborg en Afdeling af sin Hær fra Sjælland over
til Fyn, hvor Nyborg blev overrumplet, og her blev F. tagen til
Fange tillige med en Mængde andre Adelsmænd og ført over til
Sjælland. Nu maatte han, skjønt sikkert meget imod sit Hjærtes
Ønske, sværge Greven Troskab og blive hans Mand og Raad. Som
saadan ledsagede han ham i Dec. 1534 til Mødet med Christian III
i Kolding, hvor der dog ingen Overenskomst tilvejebragtes. Det
har vistnok været en meget ubehagelig Rejse for F. Greven har
da heller ikke haft stor Tillid til ham, siden han i Jan. 1535, efter
Tilbagekomsten til Kjøbenhavn, lod ham fængsle, samtidig med
at det ogsaa gik ud over en Del andre fornemme Adelsmænd,
som mere eller mindre tvungent tidligere havde sluttet sig til
Greven. Da F. imidlertid fik Lejlighed til at forestille denne, at
han gjærne vilde trække sig bort fra Skuepladsen for saa mange
Uroligheder og rejse til Wittenberg for at høre Luther, og da han
samtidig mod rigelig Betaling bevægede den mægtige Borgmester
Ambrosius Bogbinder til at udstede et Pas for ham, saa fik han
ogsaa Lov til at slippe bort. Rejsen var dog forbunden med store
Farer paa Grund af den Storm, der paa den Tid var rejst mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
