Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Johan, 1494-1570, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F., der altid forblev ugift, noget, som hans Embedsstilling vel
har gjort tilraadeligt for ham, blev i Tidens Løb en meget rig
Mand. Det er maaske ikke uden al Føje gjort til en Anke imod
ham, at han vel meget benyttede sin Stilling til at lade sig af
Christian III tildele Gods, der ved Grevefejden og Reformationen
var hjemfaldet til Kronen. Saaledes forærede Kongen ham 1536
Brændeskovgaard i Fyn; 1539 blev han uden Afgift forlenet med
Lekkende Gaard og Gods, der tidligere havde hørt under Roskilde
Bispestol, men nu var inddraget under Kronen. Denne Forlening
kunde dog vel nærmest betragtes som en Form af Lønning, da han
næppe oppebar nogen egentlig Embedsløn, om end Kanslerembedet
indbragte adskillige Sportler. Ved Mageskifte med Kronen erhvervede
F. 1541 Hagested Gaard og Gods ved Holbæk og fik Patronatsret
til Kirken og Birkeret over Godset. Derimod afstod han 1542
Rønnebæksholm mod andet, tilsyneladende ringere Gods. Senere
fik han Borreby ved Skjelskør, der havde hørt til Bispegodset, samt
Patronatsret til Bóslunde Kirke. Hans Bestræbelse gik dog især
ud paa at forøge Godsbesiddelserne omkring hans Hovedgaard
Hesselager i Fyn, og det lykkedes ham efterhaanden ved heldige
Kjøb og paa anden Maade at hæve den til en af de anseligste
Ejendomme her i Landet. Ogsaa her erhvervede han Patronats-
og Birkeret, og her opførte han 1538 den prægtige Hovedbygning,
som endnu staar. Lignende anselige Hovedbygninger opførte han
senere paa sine sjællandske Herregaarde Hagested (1555) og Borreby
(1556). For at sætte Kronen paa sine Erhvervelser oprettede han
1548 med Kongens og Rigsraadets Samtykke sin Gaard og sit Gods
Hesselager til et Stamhus. Det var første Gang, at denne tyske
Institution fremtraadte her i Landet. Man har undret sig over, at
F. var saa ivrig for at bevare sine Ejendomme samlede paa én
Haand, da han ingen Børn havde og næppe havde nogen bestemt
Person for Øje ved Stamhusets Oprettelse, eftersom han ikke kunde
vide, hvem der ved hans Død vilde være den ældste paa Skjoldsiden
i hans Slægt. Men rimeligvis har det Gods, han med saa
stor Flid havde samlet, været ham saa kjært, at han ikke vilde,
at det skulde splittes ad efter hans Død.
Saa stor en Indflydelse F. havde haft under Christian III, saa
tabte den sig dog ikke, da Frederik II besteg Tronen, skjønt han
paadrog sig Enkedronning Dorotheas Vrede ved at modsætte sig
hendes Ønske om at optages i Rigets Raad og hendes paatænkte
Ægteskab med den afdøde Konges Broder Hertug Hans i Haderslev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
