- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
441

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jørgen Pedersen, 1684-1740, Præst og Digter - Friis, Laurids, -1684, Præst - Friis, Mogens Greve, 1623-75, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tarvelighed længe citeredes med lignende Beundring som Kingos og
Dorthe Engelbretsdatters eller senere hen Wessels Impromptuer.

J. F.s Poetiske Skrifter, 1752, ved Sønnen Peder F.
Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. IV, 136. 173.
Danske Saml. IV, 89.

J. Paludan.


Friis, Laurids, –1684, Præst,
var Søn af den lærde Præst Matthias F. i Abild ved Tønder (d. 1672). Strax efter Kieler-Universitetets Oprettelse fik han Magistergraden der i Jan. 1666 og
omtrent samtidig blev han Kapellan i Brede (Lø Herred), Nabosognet
til Abild. Han oprykkede i Sognekaldet o. 1673, men døde
allerede i April 1684. F. har vundet et Navn som lærd Hebræer.
Som Kapellan udgav han sit Hovedværk: «Prosodiæ Hebraicæ
epitome bipartita» (1671), hvori han først giver en hebraisk Accentlære,
derefter henfører de hebraiske Vers til de klassiske Versearter;
i en udførlig Fortale drager han stærkt til Felts mod sine
Forgængere paa dette Gebet. I øvrigt var han ikke fri for at nære
kiliastiske Sværmerier, som han søgte at begrunde ved sin
Fortolkning af Johannes’ Aabenbaring. Et Skrift af ham, paa Tysk,
i denne Retning, forfattet 1678, blev udgivet i Amsterdam 1684 efter hans Død.

Moller, Cimbria lit. I.

A. Jantzen.


Friis, Mogens Greve, 1623-75, Gehejmeraad,
var Søn af Niels F. til Favrskov og Skumstrup (af den gamle Adelsslægt med
et rødt Egern i Vaabenet) og dennes i. Hustru, Dorthe Mogensdatter
Gyldenstjerne til Restrup. Født 7. Sept. 1623 paa Skumstrup (nu
Vilhelmsborg, Ning Herred) nød han en omhyggelig Opdragelse, først
i Hjemmet, senere hos Holger Rosenkrantz til Frøllinge og Laxmand
Gyldenstjerne til Bjersgaard, og kom 1634 til Herlufsholm,
hvor han tilbragte hele 7 Aar, indtil han gik til Akademiet i Sorø;
efter 1 1/2 Aars Forløb tog han Afsked med dette i en latinsk Tale
(«Encomion Soræ», 1643) og begav sig nu efter sin Faders Ønske
udenlands for at afslutte sin Uddannelse. I Nederlandene slog han
sig til Ro i Leiden; men allerede 1644 bevægede Krigsurolighederne
i Hjemmet ham til at opgive videre Rejseplaner. Ved sin Hjemkomst
fik han en Sekretærpost i danske Kancelli, men meldte sig
for øvrigt strax ved Fanerne for at kæmpe for sit Fædreland; 1645
var han i de danske Gesandters Følge ved Fredsforhandlingerne i
Brømsebro. 1646 forlod han Kancelliet for at fuldende sin afbrudte
Rejse og gjorde nu et 14 Maaneders Ophold i Paris, hvorefter han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free