Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Mogens Greve, 1623-75, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejendomme mod Vederlag i Danmark; herved fik han
udlagt en Mængde Gods i Jylland med Ret til af de
gamle, nedlagte Hovedgaarde Torup og Vormstrup
(Friisholt) at indrette frie Sædegaarde. 1662
erhvervede han Hagsholm, 1664 Boller, 1665 Jernit,
Lyngballegaard og Tulstrup m. m., 1673 Møgelkjær; til
Tider ejede han desuden M6sgaard, Østergaard, Palstrup
og Løjstrup. Som Ejer af dette uhyre Godskomplex
var han selvskreven til at være blandt de første,
Christian V ophøjede i Grevestanden 1671; af Jernit,
Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergaard
Godser erigeredes det følgende Aar Grevskabet
Frijsenborg og af Torup Baroniet Frijsenvold,
hvorimod de andre Godser forbleve uden for Lenene. Med
berettiget Stolthed kunde F. i et Brev, hvori han
beder Griffenfeld negotiere hans Affærer hos Kongen og
sender Jordebøgerne over begge Lenene (3001 og 1012
Tdr. Hartkorn), kalde det «et anselig Stykke Gods og
saa vel samlet, at ingen af alle Greverne her i Riget
mig det enten før heller efter haver gjort, heller
muligt skal gjøre». Som Griffenfeld her stod ham bi,
saaledes ogsaa ved andre Lejligheder; i sit Testamente
(1675) takker F. ham for beviste Tjenester.
Samme Aar, F. var bleven Greve af Frijsenborg,
var han mellem de første, Kongen hædrede med
Danebrogsordenen ved dennes Oprettelse; 1673-74
fungerede han i Statskollegiet, blev Gehejmeraad
og Assessor i Højesteret; 1674 udnævntes han til
Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand
over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter,
men anvendtes dog 1675 til i Forening med 3 andre
Gehejmeraader at forhandle med en extraordinær svensk
Ambassadør. Han var den Gang svagelig – alt tidligere
havde han søgt Helbredelse ved Badet i Pyrmont –, og
9. Juli s. A. døde han i sin Gaard i Kjøbenhavn, som
laa der, hvor nu Raadhuset staar. Han begravedes med
usædvanlig Pomp i Trinitatis Kirke, hvor hans Enke,
der døde 1690, rejste ham et pragtfuldt Gravmæle.
Man faar det Indtryk, at F. har været en arbejdsom og
dygtig Mand, der ikke skaanede sig, naar det gjaldt
Fædrelandets eller Kongens bedste; han havde dertil
megen litterær Sans og Interesse for Videnskaberne,
hvorom hans smukke Bibliothek, der siden er havnet
i det kongelige, bærer Vidne.
Progr. fun. acad.
Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 743; 4to, Nr. 2008 b. 2009.
Foss, Ligpræd. ov. Fru Anne Sehested.
Danske Herregaarde IV: Mosgaard, V: Frijsenborg, VI: Vilhelmsborg, XI: Palstrup, XVII: Østergaard, XIX: Løjstrup.
Medd. fra Geh. Arkivet 1886-88, S. 105.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 146.
Leth og Wad, Dim. fra Herlufsholm I, 305.
G. L. Wad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
