- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
444

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Morten, 1684-1750, Theolog - Friis, Nicolaus Christian, 1714-77, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Friis, Morten, 1684-1750, Theolog,
blev født 8. Juli 1684 i Ribe, hvor hans Fader, Lars F., var Byfoged; Moderen hed
Anne Hansdatter Rahr. 1702 deponerede han fra Ribe Skole og tog
Attestats 1705. I Aarene 1703-7 laa han paa Borchs Kollegium,
og 1712 disputerede han for Magistergraden. 1717 beskikkedes han
til Feltpræst, men entledigedes allerede 1719 for at overtage et
theologisk Professorat ved Kiels Universitet, og her virkede han da
i 31 Aar, til sin Død 15. April 1750. Fra 1736 var han tillige
Prokansler i Kiel. Den theologiske Doktorgrad erhvervede han i
Altorf 1722. Som Theolog tilhørte han den orthodoxe Retning og
var en skarp Modstander af Pietismen. Med sine Kolleger
Professorerne Muhle og Opitz laa han i lang og heftig Strid; men
Dissensen var for sidstnævntes Vedkommende ikke af theologisk
Natur. Blandt hans Skrifter, der dog ingenlunde ere saa talrige,
som hans store Løfter kunde berettige til at formode, fortjener at
fremhæves hans «Fundamenta theologiæ theticæ» (Hamb. 1724).
De i Worms Lexikon uden Sted og Aar anførte «Kommentar til
de smaa Profeter» og «Haandbog i Polemikken» ere næppe
udkomne. I sin Tale ved Augsburger-Konfessionens anden Jubelfest
(1730) polemiserer han mod «Berleburger-Bibelen» og nævner den
som Exempel paa, hvorledes man ikke skal udlægge den hellige
Skrift for Folket. Af fremragende Betydning har hans mangeaarige
Docentvirksomhed dog langtfra været.

J. O. Thiesz, Gelehrtengeschichte der Universität zu Kiel (1800) I, 264 ff.
Zeitschr. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. V, 21 f.

A. Jantzen.
1714-77, Præst">

Friis, Nicolaus Christian, 1714-77, Præst,
født 1. Febr. 1714 i Christianssund. Faderen, Christian F., var Tolder, Moderen,
Susanne f. Kaasbøll, var Datter af Præsident Peder K. i Throndhjem.
Han deponerede 1731, tog theologisk Embedsexamen 1736 og blev
1737 resid. Kapellan til Alstadhov og tillige Missionær for Finnerne
her og i Vefsen. Han fik som saadan et meget godt Vidnesbyrd
af sin Biskop og blev 1744 paa Missionskollegiets Anbefaling Sognepræst
til Bodø efter at have tilbudt sig at være Missionens Vikar
uden Løn. Han blev 1745 Konsistorialassessor, samme Aar gift
med Sophie a Møinichen Kolderup (f. 1693 d. 22. Jan. 1779), Enke
efter Foged Søren Randulph; hun bragte ham en Formue paa
50000 Rdl. Ved sit Bryllup testamenterede de til Bodø fattige et
Legat, der senere er gaaet tabt. 1748 meldte han sig til Throndhjems
Bispestol, og da han ikke naaede den, kjøbte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free