- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
454

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimann, Peder Harboe, 1752-1839, Sekretær i det udenlandske Departement, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have haft den for sit Digt over samme Æmne. Eftertiden har
ogsaa været saa nogenlunde paa det rene med, at C. F. i sin
tidligste poetiske Virksomhed, da han lempede sig efter Tidens Smag
for det stive og kunstlede – «Frederiksborg Egn og Udsigt fra
samme», «Hagen Adelsteen» osv. –, ikke naaede frem til nogen
synderlig Betydning. Den har heller ikke sat hans aandelige
Digtning, der til Dels er plat rationalistisk, f. Ex. hans «Søkabinet»,
synderlig højt, men den har til fulde anerkjendt ham for den, han
var, da han løsrev sig fra Baandene og med stort Held brugte det
Pund, som var ham betroet. Det var som «Almuens .Sanger», han
vandt sit store Ry, fik en væsentlig Betydning som folkelig Digter
og kom til at indtage en Stilling i vor Litteratur, som ingen Digter
har indehaft siden Peter Dass. Ligesom dennes Sange endnu leve
paa Folkets Læber i de nordlandske Fjorde, saaledes C F.s i de
bergenske. Det er unægteligt, at han her ragede frem over alle i
sin Samtid, og hans Sange fik Liv, hvad enten det var Begivenheder
og Personligheder fra Norges Historie eller Bøndernes og
Fiskernes daglige Liv og Færd, der var deres Gjenstand. Han
havde visselig med Digterens hele Inderlighed levet sig ind i dette
Liv og afvundet det alle poetiske Sider, om det end bliver
uberettiget, naar man herfra har sluttet sig til et idyllisk-patriarkalsk
Forhold, hvori han skal have levet med sin Almue. For denne
stod han væsentlig som «Sildepræsten», som den mægtige Mand,
der ved heldig Sildefangst havde samlet sig Rigdom, og som ikke
altid var god at have med at bestille. Som han lever i sine Sange,
lever han derfor ogsaa i Sagn, væsentlig hentede fra hans
Forretningsliv og fra hans store Frygt for Søormen, der rimeligvis sad i
ham fra Barndommen og næppe var bleven mindre under hans
Ophold hos Hans Strøm, der vel maa siges at være den Mand,
som har bragt dette «monstrum marinum» til Berømmelse.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Welhaven, Saml. Skrifter VI, 192 ff.
D. Thrap, Bidrag til d. norske Kirkes Hist. id. 19. Aarh. I, 88 ff.

D. Thrap.


Frimann, Peder Harboe, 1752-1839, Sekretær i det udenlandske Departement, Digter, sidstnævntes yngste Broder, blev født
paa Sælø 18. Nov. 1752. Efter en tarvelig Hjemmeundervisning
– Faderen mistede han allerede, da han var 7 Aar – blev han
i sit 15. Aar sendt til Bergens Latinskole, hvorfra han dimitteredes
1769. Uden at vælge noget Brødstudium uddannede han sig i
Studenteraarene ved frie Studier, især i de klassiske og nyere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free