- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
463

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frohne, Jacob Vilhelm, f. 1832, Murmester og Samler - From, Jørgen, 1605-51, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskland og Norditalien, 1857 blev han Mester, og efter at have
været Konduktør hos Justitsraad N. S. Nebelong tog han 1859
Borgerskab som Murmester i Kjøbenhavn. Som saadan har han skabt
sig en betydelig Virksomhed, han har bl. a. bygget Marstrands
Bryggerier, Villaerne Hvidøre og Springforbi paa Strandvejen,
Katedralskolen i Aalborg, den nye polytekniske Læreanstalt osv. I en
Aarrække har han været Medlem af Kjøbenhavns Ligningskommission.
Særlig Betydning har F. ved de af ham skabte betydelige
Samlinger, der delvis saas paa Udstillingen i Industriforeningens
Ejendom i 1879, og som, særlig for deres keramiske Del, ere
beskrevne i et eget Værk (Arthur Pabst, Die Sammlung Frohne, Berlin
1883). Fra hans egen Haand vil der om kort Tid foreligge en
beskrivende Katalog over dem. F. er ugift.

C. Nyrop.


From, Jørgen, 1605-51, Professor,
fødtes 11. Okt. 1605 paa Hofgaard ved Haderslev. Forældrene vare ret velstaaende
Folk, som holdt Sønnen til Studeringerne, først i Hjemmet og siden i
Haderslev Skole. Der fra afgik han til Pædagogiet i Lüneburg,
hvor han tilbragte 4 Aar. Som Student blev han immatrikuleret i
Helmstedt. Derpaa besøgte han forskjellige andre tyske Universiteter.
Endelig landede han i Kjøbenhavn, og efter at have
studeret her i nogen Tid blev han Hovmester for Brødrene Otte
og Kjeld Krag under deres Ophold paa Sorø Akademi. Med den
ældste af dem, den senere Rigsraad O. Krag, og Christen Skeel
rejste han derpaa udenlands i o. 5 Aar. Efter med vel forrettet
Sag 1635 at være kommet tilbage med dem blev han af Biskop
Jesper Brochmand udvalgt til at rejse med hans eneste Søn
(Christen B.) og et andet ungt Menneske. I Sept. 1636 kom de til
Leiden, og siden gik Rejsen til England; men her døde den unge
Brochmand, til hvem store Forventninger havde været knyttede, og
F. maatte nøjes med at hjemføre hans Lig. Nu var han i nogle
Aar Lærer for Kansler Chr. Friis’ 3 yngre Sønner, dels i Kjøbenhavn,
dels i Sorø. Imidlertid fik han af Kongen Løfte om
Professoratet i Mathematik ved Universitetet, naar den gamle
Longomontanus døde. 1641 tog han Magistergraden; men da det trak
ud med Longomontanus’ Afgang, blev han, efter i Jan. 1643 at
have disputeret «pro cathedra», Professor i Logik og 1645 i Rhetorik.
Tillige var han en Tid lang Universitetets Notarius. Endelig
naaede han 1647 det mathematiske Professorat; men han blev ikke
gammel deri, da han allerede døde 19. Avg. 1651. – Han havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:59 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free