Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frydendahl, Peter Jørgen, 1766-1836, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordring til en god Skuespiller, at der i Ansigtet skulde «være Plads
for Sjælen til at male», og dette, som han kaldte det, «lykkelige
Rekvisit for Scenen» var han selv i højeste Grad i Besiddelse af.
Men han forstod ogsaa at udnytte de gode Egenskaber, hvormed
Naturen havde udstyret ham, og et ihærdigt Studium af al Verdens
Mennesker bragte ham Fuldkommenheden nær. Han fortalte ofte
og gjærne, hvor meget han med Hensyn til det stumme Spil havde
lært af Casortis Pjerrotfremstilling. Med Aarene blev hans sonore
og omfangsrige Organ saa smidigt og bøjeligt, at det tillod
Kunstneren en hel Aften igjennem at tale i et helt andet Register end
hans naturlige, og havde hans mægtige Basstemme haft lidt mere
Rondør og Velklang, vilde han være ble ven den mest komplette
Buffosanger; nu blev han kun en meget dygtig komisk Sanger,
ihvorvel han netop i Syngestykket skabte nogle af sine
allerypperste Figurer. Blandt disse maa fremfor alle nævnes Geronte i
«Skatten», en Rolle, der i 1804 tildeltes ham, fordi Knudsen af
Ærgrelse over, at Crispin var givet til du Puy, bad sig fritagen for
den. Hvad F.s Geni angaar, var det i Omfang langt vidererækkende
end hans Kunstbrødres. Der var saa godt som ikke det Fag, i
hvilket han ikke blot kunde yde, men tillige har ydet noget stort
og fuldendt. Han, der den ene Aften var et Pragtexemplar af den
udsvævende, letsindige Galning, kunde den næste Aften med samme
Fuldkommenhed spille den gjerrige, gnavne Olding. Den anstandsfulde
Kavallér og fint slebne Verdensmand vexlede med den
enfoldige Adelsmand, med den pudsig forelskede Galning, med den
gemytlig-joviale Borger. Han var lige storartet, hvilken Rolle han
saa end spillede, og Aarsagen hertil er vel for en Del at søge i
den mærkværdige Sikkerhed og den Originalitet, hvormed han
forstod at opfatte vedkommende Digterværk og den enkelte Rolles
hele Væsen; enhver ny Rolle var en ny Opgave for ham, hver
Gang gjaldt det at finde Rollens sande Individualitet, aldrig at
gjentage sig selv. Derfra den Uendelighed af Varianter i hans
Galleri af militære og Oldinger. Den skrydende Jacob v. Thybo var
en ganske anden end den buldrende Diderik Menschenschreck, den
joviale Dragon Sans-Regret i «De to Grenaderer» himmelvidt
forskjellig fra den naragtige Major i «Medbejlerne», fra den fine og
elegante Kapitajn Lavish i «Landsbytheatret».
Blandt hans mangfoldige Roller – de tælle i alt 485 – kan
man fremhæve: 1806 Grøndal i «Ungdom og Galskab», 1808 Hakon
Jarl, 1809 Harald Blaatand i «Palnatoke», Brause i «Sovedrikken»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
