- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
491

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuiren, Jørgen, 1581-1628, Læge, Botaniker - Fuiren, Thomas, 1616-73, Samler og Legatstifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle. I sine senere Aar syslede han en Del med theologiske
Studier. Han døde, efter 14 Dages Sygdom, allerede 25. Nov. 1628.
Hans Hustru, der er bekjendt som Legatstifterinde, overlevede ham
i mange Aar og døde først 1665, 70 Aar gammel. De havde 5
Børn, blandt hvilke Sønnerne Henrik og Thomas især ere bekjendte
(s. ovfr. og ndfr.). En 3. Søn, Diderik, der ogsaa var en lærd og
berejst Mand, blev Stamfader til den adelige Gren af Slægten
(s. ovfr. S. 487). F.s ældste Datter, Marie, blev gift med Biskop
Hans Svane og den yngste, der hed Søster, med den bekjendte
Diplomat Cornelius Lerche.

Bartholin, Cista medica S. 272 ff.
Otto Sperlings Selvbiografi S. 12 f.
Danske Mag. 4. R. II, 217.

H. F. Rørdam.


Fuiren, Thomas, 1616-73, Samler og Legatstifter.
Han var en Broder til ovennævnte Henrik F. og var født i Kjøbenhavn
1. Juni 1616. Efter at have nydt privat Undervisning sammen med
sin Fætter Thomas Bartholin (s. I, 564) blev han af den som Læge
siden bekjendte Poul Moth dimitteret til Universitetet 1634. Det
laa i Slægtens Traditioner særlig at sysle med de naturvidenskabelige
Fag, og T. F. gik ogsaa denne Vej, skjønt han ikke naaede saa
vidt som Broderen. 1636 kom han til Leiden som Studiosus
medicinæ. Her fra forsynede han sin Onkel Dr. Oluf Worm med Planter
og Frø til hans Have. Da Broderen Henrik fra Leiden drog til
Frankrig og siden der fra til Italien, fulgte T. F. med ham. I et
Brev, skrevet i Padua i Juli 1641, ytrer Henrik F., at Broderen
oftere spyttede Blod og havde en uhyggelig Hoste, hvorfor han
ønskede, at Worm vilde foranledige hans Tilbagekaldelse; selv vilde
han ikke sige noget til ham derom for ikke at ængste ham. Ondet
maa imidlertid have fortaget sig, da vi vide, at T. F. 1645 fulgte
med Broderen til Basel. Da denne tog Doktorgraden her, blev
Graden ogsaa tilbudt T. F., men hans Beskedenhed tillod ham ikke
at modtage den. Efter endnu et Par Aar at have rejst om i
Tyskland, England og Nederlandene, hvor han 11 Aar efter sit første
Besøg atter gjæstede Leiden, kom han endelig hjem. Han tog nu
Bolig hos sin Moder og levede siden et stille Liv blandt sine Bøger
og Naturalier. Efter den ovennævnte Broders Død udgav han en
Fortegnelse over dennes til Universitetet skjænkede Bog- og
Naturaliesamling. Selv var han ogsaa en flittig Samler, og ved hans Død
bemærkes, at hans Samling af Naturgjenstande var den største, som
nogen Privatmand den Gang ejede her i Landet. Ogsaa denne kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:51:55 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free