Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaas, Hans, o. 1500-1578, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St. Hansdag 1560; men da Biskoppen var paa Visitats højt oppe i
Nordlandene, naaede Kongens Brev ham først, efter at Dagen var
forløben, medens E. Bild havde haft Lejlighed til at fremstille
Tvistemaalene udelukkende fra sit Synspunkt.
Trods den Uret, der var tilføjet H. G., viste han dog under
Syvaarskrigen, da Throndhjem 1564 blev besat af Svenskerne, og
da ikke faa Nordmænd (deriblandt en Del af Kapitlets Medlemmer)
med en paafaldende Villighed gik Fjenderne til Haande, en Troskab,
som i høj Grad gjør ham Ære. Tillige med sin Søn Kjeld G.,
der var Rektor ved Throndhjems Skole, blev han kastet i Fængsel,
fordi han ikke vilde sværge den svenske Konge Troskab; men den
Vold, der øvedes imod ham, formaaede ingenlunde at bøje ham fra
Pligtens Vej. – Om hans senere Liv ere ikke mange Efterretninger
bevarede. Men en kraftig og dygtig Mand synes han at have
været, indtil Sot og Ælde bøjede ham. I hans sidste Aar, da han
var nær de 80, var der Tale om at give ham en Medhjælper; men
inden denne ankom, døde H. G. 17. Sept. 1578. – Et smukt Træk
fra hans sidste Timer er bevaret. Lensmand Ludvig Munk havde
1574 ladet 5 Bønder henrette, fordi de vare rejste til Kjøbenhavn
for at klage over Forurettelser, tilføjede Almuen i Thrøndelagen.
Dommens Uretfærdighed blev senere oplyst, og de henrettedes
efterladte fik Oprejsning ved en ny Dom af 15. Sept. 1578. De
uskyldig henrettede, hvis Legemer i 4 Aar havde ligget paa Stejle
ved Throndhjem, fik da en ordentlig Begravelse, og da den gamle
Biskop, som nu laa paa sit Dødsleje, hørte Klokkerne ringe ved
Bøndernes Jordfæstelse, spurgte han, hvad Ringningen skulde betyde.
Da han fik Aarsagen at vide, takkede han Gud og sagde: «Herre,
nu lade du din Tjener fare i Fred, nu er mit Hjærtes Begjæring
opfyldt,» hvorpaa han døde, inden Klokkerne endnu vare forstummede.
Af litterære Arbejder har H. G. kun efterladt en ved Hjælp
af Lektor Anders paa Throndenæs forfattet haandskreven Oversættelse
af den gamle norke Kristenret, hvilken han benyttede som Hjælperet,
da mange Bestemmelser i den danske Kirkeordinans ikke passede
for Norge og mindst for de nordlige Egne, i hvilke han var
Biskop. – I Slutningen af det 18. Aarhundrede oprejstes et Mindesmærke
over H. G. paa Jægerspris i Erindring om de Bedrifter, han
formentes at have øvet i Svendborg i Grevefejdens Tid.
Danske Mag. VI.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VIII, 167 ff. 397 ff.
Daae, Throndhjems Stifts geistl. Hist. S. 26 ff.
Ny kirkehist. Saml. VI, 378 ff.
H. F. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
