Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Christoffer, 1617-73, Statholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlig Hilsen og Bud fra den nederlandske Admiral, en
Omstændighed, som sikkert har givet hans Navn en vis Glans.
Under Belejringen havde han fuldt op at gjøre med
Administrationssager; han var saaledes en af de Kommissærer, der havde
Opkrævningen og Bestyrelsen af de Pengesummer under sig, som
de forskjellige Klasser af Befolkningen i Kjøbenhavn forstrakte til
Tropperne, og han var tillige befuldmægtiget for den af disse
Klasser eller Stænder, som han selv hørte til, de kongelige Betjente,
dette Bureaukrati, der begyndte at spille en Rolle. Da var det,
at hans halv underjordiske Virksomhed pludselig fik en stor
Betydning under de epokegjørende Forhandlinger og Afgjørelser i
Efteraaret 1660.
Længe efter Faderens Død søgte hans Søn Frederik G. i nogle
Optegnelser om Enevoldsmagtens Indførelse at hævde ham den
overvejende Ære for denne Omvæltning. Det skulde herefter være C. G.,
der havde undfanget Tanken om en saadan, ham, der havde faaet
Frederik III til at sammenkalde Stænderne, ham, der havde vundet
Hannibal Sehested, Svane og Nansen for Arveregeringen, ham, der
i Forening med Dronningen havde revet Kongen ud af hans Vaklen,
ham endelig, der under Korrekturen havde faaet det afgjørende
Ord «absolut Regering» sat ind i den trykte Relation om Arverettens
Overdragelse. Der er næppe nogen Tvivl om, at Sønnens Berømmelse
af Faderen her er naaet over de rimelige Grænser; der er
i hans Fremstilling paaviselige Modsigelser, og det hele gjør et
tendensiøst Indtryk. Men søger man efter, hvem der fra først af ved
Siden af Dronningen har været Frederik III’s nærmeste fortrolige,
hvem der har været vel ikke Ophavsmanden, men Hovedmiddelet
til at danne den Sammensværgelse, der bragte Kongen Sejeren
i Hænde, da standser man ved G. som den, Sandsynligheden taler
mest for at burde udpege. Da de store Begivenheder endnu kun
vare paa det forberedende Stadium, møde vi ham som Mellemmand
mellem Kongen og dennes Venner paa Stændermødet. Det var G.,
der om Eftermiddagen 26. Sept. bragte Biskop Svane det til ham
og Hans Nansen rettede egenhændige Brev fra Kongen, hvori det
overlodes dem at vælge andre sammensvorne, og i hvilket de
opfordredes til at handle hurtig, for at Modstanderne ikke skulde
vinde Tid; det var ham, der i de følgende Dage stadig bragte
Bud mellem Kongen og Bispen og Borgmesteren, og det var endelig
ham, der 4. og 5. Okt., da Forslaget om Arveregeringens
Overdragelse blev aabenbaret flere og flere, var nærværende ved alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
