Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Christoffer, 1617-73, Statholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til industrielle Foretagender. Savnet af Hovedgaarden Rantzausholm
kom han ud over ved samme Aar at kjøbe Bavelse i Sjælland,
som tidligere havde tilhørt Corfits Ulfeldt, og som Kronen efter
Inddragelsen af dennes Godser havde udlagt til Kreditorer. 1666
havde han desuden erhvervet Turø.
Ved Siden af disse ydre Kjendsgjerninger til Belysning af G.s
Stilling i Aarene 1660-70 staar det fast, at han i hele denne
Periode bevarede Kongens Gunst og almindelig ansaas for omtrent
den mægtigste Mand ved Hoffet. Endnu 1669, da der udnævntes
7 nye Gehejmeraader, hørte i det mindste de 3 af disse til hans
Venner, nemlig Enevold Parsberg, Erik Krag og Ove Juul; den
sidste lod endog kort efter sin Datter Anne Cathrine forlove sig
med G.s ældste Søn, Frederik, skjønt denne Forbindelse ubetinget
var en Mesalliance for en Adelsdame af en gammel dansk Slægt.
Af de betydeligere Statsmænd var Premierministeren Grev Christian
Rantzau vistnok den, hvem G. var knyttet nærmest til i de første
Aar efter 1660; efter hans Død, om ikke tidligere, sluttede han sig til
Hannibal Sehested. Han mødtes med denne, hvad den ydre Politik
angaar, ved at hælde til Alliance med Frankrig og til en Udsoning
med det gottorpske Hus, hidført gjennem en Ægteskabsforbindelse
mellem det og Kongehuset; med Hensyn til den indre Politik
stemmede deres Anskuelser overens i flere vigtige Punkter; saaledes
vilde de begge komme ud over Finansnøden ved at udlægge
Krongods i stor Maalestok, og begge bestræbte de sig for at faa Hæren
reduceret. Bestræbelserne i den sidstnævnte Retning bragte til sine
Tider G. i skarp Modsætning til Flertallet i Krigskollegiet og dettes
Præsident, Feltmarskal Hans Schack, altsaa til Mænd, der vare fuldt
saa interesserede i at støtte den unge enevældige Kongemagt som
han selv. Endnu mere paafaldende er det dog, at han, der var
Kongens Ven, efter 1660 stod i alt andet end Gunst hos Dronning
Sophie Amalie. Der var politiske Modsætninger mellem dem, i det
hun nærmest var østerrigsksindet, han fransksindet, hun en Støtte
for Militærpartiet, han en Modstander af det, hun en Fjende af
Forbindelse med det gottorpske Hus, han stemt derfor. Men der
var uden Tvivl tillige personlige Modsætninger, som vi ikke nu
ere i Stand til at oprede; kun vide vi, at han var Uvenner med
Dronningens Tilhænger, Statholderen i Hertugdømmerne Grev Frederik
Ahlefeldt, og at Rygtet paastod, at det var ham, der 1664 bragte
hendes betroede Kammertjener Jacob Pedersen til at falde i Kongens
Unaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
