Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gade, Niels Wilhelm, 1817-90, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvortil G. hørte. End videre kunne nævnes fra 1841 «Foraarstoner»
(Op. 2), 6 danske Sange, tilegnede Weyse, og Ouverture til «St.
Hansaften-Spil» (opf. ved Clara Schumanns Koncert 3. April 1842) samt
fra 1842 «Agnete og Havmanden», tilegnet Berggreen (Op. 3),
«Nordiske Tonebilleder», tilegnet Fru Anna Nielsen (Op. 4), 2. Akt af
Balletten «Napoli», Violinsonate i A-Dur, tilegnet Clara Schumann
(Op. 6), «Knud Lavard» og flere Sange som «Farvel, lille Grethe»
og «Hytten er lukket». I en stor Del af disse Kompositioner
fremtræder det danske Element, som i Forbindelse med den fra
det fremmede indvandrede Romantik, hvis Skaber er Weber, og
hvis daværende Fører var Mendelssohn, danner Grundlaget i G.s
Komponistindividualitet. Som den officielt anerkjendte Fører for
den danske Musik stod den Gang Weyse; men endskjønt G. var i
megen Berøring med ham, i det han i flere Aar assisterede ham i
Organisttjenesten ved Frue Kirke, har dediceret ham sine 6 danske
Sange og ligeledes har deltaget i at fejre ham ved Kompositioner
saa vel i Anledning af hans 50 Aars Jubilæum i 1842 som ved hans
i samme Aar paafølgende Død, er det dog klart, at han har følt
sig mere tiltrukken af og beslægtet med Kuhlaus end med Weyses
Musik. Ligesom Kuhlau havde optaget og indarbejdet den danske
Folkevise i «Elverhøj», saaledes er ogsaa Kjærligheden til og Følelsen
for Folkevisen, som Berggreen fra først af havde indpodet G.,
kjendelig i mange af dennes Kompositioner; et direkte Vidnesbyrd
herom afgiver hans yndefuldt udsatte «Skandinaviske Folkesange for
Piano» (1842).
Over sin egen, i ægte Folkevisetone skrevne Melodi til «Paa
Sjølunds fagre Sletter» begyndte G. sin næste epokegjørende
Komposition, Symfonien i C-Mol (Op. 5), der blev det Værk, som lagde
Grunden til hans evropæiske Ry. Denne Symfoni blev fuldført i
1842 og indleveret til Musikforeningen; men efter at have været
antagen til Opførelse blev den atter henlagt, bl. a. fordi Weyses
Død gjorde en Omordning af Koncertprogrammerne nødvendig. Da
sendte G. sit Arbejde til Bestyrelsen for Gewandhaus-Koncerterne
i Leipzig, og i Jan. 1843 modtog han et varmt anerkjendende Brev
fra Mendelssohn, der meldte ham, at Prøverne paa Symfonien vare
begyndte, og takkede ham for den Glæde, dette Værk, det første,
han havde lært at kjende af den ham ganske ubekjendte unge
Komponist, havde beredt ham. Symfonien opførtes i Leipzig
2. Marts 1843 under Mendelssohns Anførsel og vakte, uagtet den
paa enkelte Steder mangler fuldendt Klarhed og Afrundethed, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
