Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gade, Niels Wilhelm, 1817-90, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politiske Stridigheder og navnlig efter det ulykkelige Aar 1864.
Derfor blev han, da han i Avg. 1871 blandt flere indbudte berømte
Musikere var tilstede ved en stor Beethoven-Fest i Bonn, Gjenstand
for særlig Hyldest. I Nov. 1880 var G. tillige med Hartmann
indbudt til Hamborg som Gjæst ved det filharmoniske Selskabs 50 Aars
Jubilæum og blev, da han traadte frem paa Dirigentpladsen for at
lede nogle af sine Kompositioner, hilset med levende Bifald. Den
samme Scene gjentog sig Aaret efter i Düsseldorf ved den 58.
nederrhinske Musikfest. Holland besøgte han i 1873 efter Indbydelse af
det derværende «Selskab til Tonekunstens Fremme» og blev her
hilset paa en endnu mere stormende Maade; han dirigerede her
flere Koncerter i Amsterdam og Utrecht og havde Indbydelse til
adskillige andre Byer, som han ikke kunde modtage. I England
var han i 1876 efter Indbydelse tilstede ved den store Musikfest i
Birmingham for at dirigere «Korsfarerne» og Koncertstykket «Zion»,
der her blev opført for første Gang. I 1883 var han atter ved
Musikfesten i Birmingham og dirigerede «Psyche», som var skrevet
dertil. Men langt ud over de Lande, han selv har kunnet besøge,
er hans Musik trængt, og den er kjendt og skattet saa vel i
Frankrig, Italien, Ungarn og Rusland som i Amerika og Avstralien.
Mange Udmærkelser har han derfor modtaget fra fremmede Lande,
var Æresmedlem af en Snes udenlandske Musikselskaber, deriblandt
«Svenska musikaliska Akademien» i Stockholm (1857), «Musical
society» i London (1865), «Königliche Akademie der Künste» i
Berlin (1874), «Institut de France» i Paris (1878), «Beethoven-
Selskabet» i Rio Janeiro (1886) og endnu mange flere i Tyskland,
Holland, Schweits og Italien. Til disse Udmærkelser slutte sig flere
fremmede Ordener. Ogsaa her i Landet modtog G. mange Tegn
paa Anerkjendelse; han fik i 1856 Titel af Professor, blev udnævnt
til Kommandør af Danebrogs 1. Grad 1886 og modtog ved
Universitetets Jubelfest 1879 Diplom som Æresdoktor i det filosofiske
Fakultet. Rigsdagen tilstod ham Komponistgage; ved sin Død
havde han sammen med Hartmann og Hostrup højest Gage.
Naar «Psyche» med dets klassiske Ro og Klarhed med rette
betragtes som typisk for det Standpunkt, hvorpaa G. stod ved Slutningen
af sin Kunstnerbane, ses det let, at han har fjærnet sig
ikke lidet fra sin Ungdoms Romantik. Men G. var i det hele ikke
bunden til Skoleregler, og flere Svingninger kunne iagttages i den
lange Række af Kompositioner. Som en af de mest paafaldende
skal omtales den, der lagde sig for Dagen i hans «Baldurs Drøm»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
