Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galeotti, Vincenzo, 1733-1816, Balletmester og Balletkomponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Balletten skulde være noget andet og mere end et blot og bart
Tidsfordriv; Balletten skulde være et mimisk Kunstværk, hvori en
bestemt Handling fremstilledes med en Intrige, som knyttedes og
løstes paa en dramatisk naturlig og anskuelig Maade, og i hvilket
Danse, Grupper, Optog og Effektsteder fremgik som en Selvfølge af
Handlingen, saaledes at denne ikke afbrødes af dem, men fandt
en Støtte i dem, samtidig med at der paatryktes Kunstværket et
Præg af den Tid, hvorpaa det foregik, og af det Folk, til hvilket
Handlingen var henlagt. Det var kun et faatalligt Personale, med
hvilket G. kunde begynde sin Virksomhed i Kjøbenhavn, men han
forstod udmærket at anvende det, og skjønt han selv som Danser
allerede var ude over de bedste Aar, bevægede han med sin smukke
Figur, sine ildfulde Øjne og sin levende Mimik sig dog saa
anstandsfuldt, gratiøst og malerisk paa Bræderne, at man rent oversaa
de Mangler, han kunde have som Bravourdanser.
Han debuterede som Balletmester paa den danske Skueplads
20. Okt. 1775 med Balletten «Kongen paa Jagt», og saa vel denne
som «Zigeunernes Lejr» og flere andre, der alle vare frie Bearbejdelser
af hans Lærer Angiolinis Kompositioner, gjorde betydelig
Lykke. Hvad der her bødes Publikum, var en koreografisk Kunst,
det ikke tidligere havde kjendt, og selv en saa Stræng Dommer
som Rosenstand-Goiske, i hvis Øjne Balletten næsten var en Uting,
maatte anerkjende G.s store Evner og har givet følgende Skildring
af ham: «Hans Stof eller, hvad det samme er, hans Fabel og Plan
er ordentlig dramatisk, hans Udførelse fuldkommen regelmæssig og
hans Situationer pittoreske eller dannede ved skjønne Grupper.
Men det, som gjør denne fortræffelige Mands Kunst og Smag Ære,
er, at han, naar han tager sit Stof eller sin Fabel af et andet
Skuespil, da ypperlig forstaar at ballettisere det, om jeg saa maa sige.
Altid maa Tilskueren beundre den skjønne Forvirring, den Mængde
af Personer, som bringes paa Skuepladsen, hvorved dog den ene
ikke gaar den anden i Vejen, de mange Situationer og Tableaux,
den ypperlige Aktion og Pantomime, som vises os, og overhovedet
den Regelmæssighed og Sandsynlighed, der altid hersker i hans
Kompositioner. Med ét Ord, man kan her sige: det er ikke
alene Sanserne, denne Mand véd at fornøje, men det er endogsaa Sjælen.»
Efter et Aars Forløb fornyede G. sin Kontrakt med Theatret
paa den Betingelse, at det ogsaa engagerede hans Hustru, Antonia
f. Guidi, der var en anset Danserinde i Mailand. Hun debuterede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
