Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galeotti, Vincenzo, 1733-1816, Balletmester og Balletkomponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa det kgl. Theater 26. Nov. 1778 i Balletten
«Statuen», men blev kort efter syg og døde 29. Juli
1780.
I sine første Aar i Kjøbenhavn udfoldede G. en
meget stor Virksomhed og komponerede saaledes
fra 1775-80 ikke mindre end 17 forskjellige
Balletter, der næsten alle vandt stort Bifald,
særlig «Marybones Have i London», «Statuen», «Linna
og Valvais» samt «L’orphelin de la Chine». Om en
anden af hans Balletter, «Kjærligheds og Mistankens
Magt», skriver Overskou, at han her havde digtet
et lille Skuespil, tiltalende ved Begivenheden,
fuldt af Liv, Følelse, Lune og Afvexling, og alt
med Anvendelse af yderst smaa Midler. At Publikums
Interesse for denne Kunstretning efterhaanden steg,
er lige saa naturligt, som at Landet søgte at sikre
sig den dygtige Mand. Han blev derfor i 1781 ansat
paa Livstid med Tilsagn om Pension, Meddelelse af
Indfødsret og Haab om at blive Hofballetmester. I
Aarenes Løb havde han faaet sig et Personale, med
hvilket han var i Stand til at skride til de større
og fuldkomnere Opgaver, som fremstillede sig for hans
Kunstnerblik, og for disse Kræfter skabte han da i
de kommende Aar de mange Balletter, der gjorde hans
Navn berømt langt ud over Landets Grænser. Saaledes
fremkom i 1786 den nydelige lille Humoreske «Amors
og Balletmesterens Luner», der Aaret efter fulgtes
af hans første tragiske, med stort Bifald optagne
Ballet «Semiramis». Med Fireakts-Balletten «Telemach
paa Kalypsos ػ betraadte G. i 1792 en – som han
troede – ny Vej, i det han tog Sangen med som
understøttende Element for Dansen, og hvor meget
der end kunde indvendes mod denne Sammenblanding,
gjorde den ypperlige Balletkomposition, som støttedes
af C. H. Prams Vers og Grevinde Ahlefeldts Musik
(I, 134), megen Lykke. Paavirket af Pram fremførte
han i 1801 sin Treakts-Ballet «Lagertha», der med
rette af Datiden erkjendtes for et Mesterværk saa
vel i Henseende til Handlingens Gang som til Danse,
smagfulde Grupperinger og maleriske Optog. Ogsaa her
havde han anvendt Sange og i Schall, der har sat Musik
til mange af hans Arbejder, fundet en fortræffelig
Komponist. Det paafølgende Aar bragte atter to
nye Beviser paa G.s store Talent som Balletdigter i
«Bjærgbøndernes Bøn og Spejlet» samt i «Nina eller den
vanvittige af Kjærlighed», og i Fireakts-Balletten
«Rolf Blaaskjæg», som skriver sig fra 1808, saa vel
som i Femakts-Balletten «Romeo og Giulietta» fra 1811
lagde Oldingen tydelig for Dagen, at Aarene endnu
ikke havde svækket hans Aandsevner. Derfor skriver
Rahbek ogsaa om ham efter hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
