Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galskjøt, Thomas Martinus Braem, 1748-1828, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galskjøt, Thomas Martinus Braem, 1748—1828, Præst,
er Søn af Sognepræst Jac. Sparre G. (f. 1713 d. 1752) og Inger
Margrethe f. Braem. Han fødtes 2. Jan. 1748 i Lavrberg Præstegaard
i Aarhus Stift. Han deponerede 1765 fra Kolding Skole, ved
hvilken han strax det næste Aar blev Hører, i hvilken Stilling han
blev i 10 Aar. I denne Tid havde han 1770 taget theologisk
Embedsexamen, og 1776 ansattes han som Kapellan i Skien; her fra
forflyttedes han 1784 til Hyllested, Venslev og Holsteinborg i Sjælland,
hvor han døde 23. Maj 1828. — Han havde 1776 ægtet Karen
Hvistendahl (f. 1757 d. 1831), Datter af Matth. H., residerende Kapellan
ved Frue Kirke i Kjøbenhavn.
G. var en meget flittig Forfatter af Artikler i Blade og
Tidsskrifter om alle de Spørgsmaal, der bevægede hans Samtid hele
hans lange Liv igjennem. Han skrev 1807 «Noget om Kanonbaade»
og 1813 om Pengevæsenet. Fremdeles har han deltaget ivrig i
Drøftelsen af forskjellige landøkonomiske Spørgsmaal; men om han
end ligesom saa mange i hans Tid troede at kunne indlade sig
paa at give gode Raad og Anvisninger paa Omraader, hvor han
ikke var synderlig hjemme, saa var det dog Skolevæsenet og
Folkeoplysningen, der vare hans Hovedinteresse. For denne fik han
Lejlighed til at virke, da Grev F. A. Holstein overtog Holsteinborg
og der med stor Iver tog fat paa Skolevæsenets Forbedring. G.
har vistnok været enig med ham, naar han i denne Tid af sit
Liv vilde, at hele Undervisningen skulde have et moralsk Øjemed,
saa han endog kunde udtale ved en Censur over de paa hans Gods
afholdte Examiner, at «Syndsforladelse for Christi Skyld ønskede
jeg helst ikke berørt». Da G. 1815 udgav et «Forsøg til en Lærebog
i den kristelige Religion for de svage af Evner og for de ved
Fattigdom eller andre Aarsager forsømte og ukyndige», lavede han ´
om ikke blot paa Luthers Forklaringer, men ogsaa paa de 10 Bud
og paa Trosbekjendelsen. Men Hensigten hermed var dog egentlig
ikke at rationalisere disse, men at gjøre dem tydeligere og lettere
forstaaelige. – I det hele bære hans Afhandlinger om Undervisningsvæsenet
Præget af en virkelig Iver for dette og af Forstand
paa den Maade, hvorpaa Børn skulle behandles. Han har ogsaa
Fortjenesten af at være en af de første, der udtalte Betænkelighed
ved Indførelsen af den indbyrdes Undervisning (1819).
Erslew, Forf. Lex.
L. Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
