Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galthen, Niels, 1674-1729, Præst - Galtung, Laurids, -1661, norsk adelsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
døde 1729 og blev efterfulgt i Embedet af en Søn. Over General
Joachim Schacks Enke, Fru Elisabeth Rosenkrantz til Møllerup,
udgav han 1727 en Ligtale i Folio paa 450 Sider; de fleste Exemplarer
deraf tilintetgjordes dog ved Kjøbenhavns Ildebrand. G. og Hustru
legerede kort før deres Død 400 Rdl. til fattige Præsteenker i Aarhus Stift.
Treschow, Jubel-Lærere S. 197.
Hofman, Saml. af Fundationer III, 172 f.
A. Jantzen.
Galtung, Laurids, –1661,
af en gammel norsk adelig Slægt og formodentlig Søn af Fogeden paa Halsnø Kloster
Laurids G. (d. 1659) og Lisbet Ottesdatter Orning, blev o. 1640 Skibskapitajn,
men maatte 1643 flygte> fordi han i en Duel havde dræbt en anden
norsk Adelsmand. Allerede det følgende Aar vendte han tilbage,
men han blev nu, rimeligvis i Skaane, hvor han havde Besiddelser,
tagen til Fange af Svenskerne og slap først i Foraaret 1645 løs af
Fangenskabet. Han gjenoptog sin Tjeneste ved Flaaden, hvor han
havde Ord for at være en af de bedste Kapitajner og kyndigste
Sømænd, og benyttedes en Del i de følgende Aar, saaledes 1653
som Admiral for en mindre Eskadre i Nordsøen og 1657 paa
lignende Maade i Østersøen. Ved sit Giftermaal med Clare Gere
(d.f 1647) kom han i Besiddelse af Bjørnstrup i Skaane, og han
kjøbte desuden (1640) det nærliggende Uglerup; i Norge havde han
Fædrenegaarden Thorsnæs (i Hardanger). Som andre norske
Adelsætter var ogsaa Slægten Galtung gaaet stærkt tilbage i Velstand,
saa at den ikke havde kunnet hævde sit Adelskab; men den
heldigere stillede L. G. opnaaede, da Frederik III i Avg. 1648 var i
Christiania for at hyldes, en kongelig Stadfæstelse paa sin Adel.
1649 forlenedes han med den Skaanske Gaard Hørje, som han dog
kun beholdt i et Par Aar. Han var blandt de skaanske Adelsmænd,
der 1658 efter Skaanes Afstaaelse nægtede at sværge den
svenske Konge Troskab, en Vægring, som han motiverede ved at
henvise til det Tjenesteforhold, hvori han i 18 Aar havde staaet
og endnu stod til Kongen af Danmark. I de samme Dage blev
han Befalingsmand over Lister Len i Norge. 1659 kaldtes han ned
til det belejrede Kjøbenhavn, men om han naaede her ned,
er vel tvivlsomt. Han døde 1661, overlevet af sin anden Hustru, Barbara
Grabow (f. 1631), en Datter af Joachim G. til Pederstrup og Maren
Steensdatter. Gaarden Thorsnæs blev i Familiens Eje indtil den
allernyeste Tid.
Budstikken VI, 675 ff.
Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 306 f.
C. F. Bricka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
