- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
565

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gandrup, Charles Emil, f. 1847, Forfatter og Skolemand - Garboe, Peder Severin, 1711 - 71, Læge - Garbrecht, Johan Gerhard Frederik, 1799 - 1857, Grosserer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Landskabsmaler Milton Jensens Hjælp dekorerede
Klasseværelser i Randers ere et synligt Vidne
herom, især Geografiklassen med dens Mangfoldighed
af kunstnerisk udførte Anskuelsesbilleder. G.s
reformatoriske Talent blev ikke upaaagtet af
Myndighederne; efter Lærer Abrahamsens Død blev han
for en Tid Vikar i Skolelærer-Examenskommissionen, og
da Professor Rovsings Plads blev ledig, anmodedes han
om at træde ind i den, hvad han dog maatte afslaa af
Hensyn til sin Skolegjernings uforstyrrede Røgt. 1889
blev han kaldet til Inspektør og Forstander for det
kgl. Waisenhus i Kjøbenhavn og modtog ved Opbruddet
fra Randers i en Adresse fra Lærere og Lærerinder
Bevidnelsen af deres Hengivenhed. – 23. Marts 1878
indgik G. Ægteskab med Agnes Januaria Melchior,
Datter af Overlæge Carl M. og Thora Susanne Caroline
f. Rist.

Søndags-Posten 12. April 1891.

P. Hansen.


Garboe, Peder Severin, 1711-71, Læge,
var født 6. Maj 1711 i Vejrum og Søn af Præsten Mag. Henrik
G. og Karen Sørensdatter; privat dimitteret 1728, kom
til Christiania som Fuldmægtig hos Stiftamtmand
J. Benzon, blev 1743 Proviants-, Ammunitions- og
Materialforvalter ved Bergens Fæstning, 1745 tillige
Viceborgmester i Bergen, hvor han oprettede det første
Sukkerraffinaderi uden for Kjøbenhavn; 1749 tog han
Afsked sin Afsked som Viceborgmester (Embedet som Forvalter
ved Bergens Fæstning opgav han 1746) og rejste udenlands,
hvor han studerede Medicin, blev
1762 Dr. med. i Halle og senere anhalt-bernburgsk
Hofraad, vendte efter nogle Aars Forløb tilbage til
Danmark, praktiserede en Tid i Helsingør og endelig i
Kjøbenhavn, hvor han døde 13. Nov. 1771. Skjønt han
omtales som den vidunderligen navnkundige Dr. G.,
efterlod han sig saa lidt, at hans Bo var insolvent;
han skildres for øvrigt som en Særling. Foruden nogle
smaa medicinske Afhandlinger har han udgivet nogle
populære Skrifter i samme Fag. Gift 1. med Geske
Johanne f. Kaa, Datter af Mag. Jochum K., Præst i
Bergen; 2. med Maren f. Mathiasen (d. 10. April 1810),
Datter af Politimester i Bergen, Kancelliraad M.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 549 f.
Wolf, Journal f. Politik osv. 1827, I, 236 ff.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 199 ff.

G. L. Wad.


Garbrecht, Johan Gerhard Frederik, 1799-1857, Grosserer,
Søn af Vagtmester Hans Peter G. (siden Toldbetjent i Vordingborg)
og Charlotte Amalie f. Busch, er født i Kjøbenhavn 26. Maj 1799.
Han blev opdraget af Agent C. G. C. Wever, der 1827 optog ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free