Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garlieb, Peter Johann Gottfried, 1787-1870, Departementschef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Handels- og Konsulatsagerne under Udenrigsministeriet, hvilken
Stilling han bevarede til 1858, da han, 71 Aar gammel, trak sig
tilbage. Ved denne Lejlighed fik han Danebrogsordenens Storkors;
allerede 1848 var han bleven Kommandør af Danebrog, ligesom han
efterhaanden var avanceret fra Justitsraad (1838) til Konferensraad
(1845). Han blev stærkt benyttet ogsaa uden for sin Embedsgjerning;
han var saaledes Medlem af Komiteer for Oprettelsen af en kameralistisk
Examen (1833), for det statistiske Tabelværk (1839), for
Behandling af Jærnbaneanliggenderne (1844), for Danmarks Deltagelse
i Verdensudstillingerne i London 1851 og Paris 1855 osv. 1838
var han Medstifter af Industriforeningen i Kjøbenhavn.
Efter at have taget sin Afsked drog han til Flensborg, hvor
hans Søn var Politimester, og forblev her ogsaa efter dennes tidlige
Død, indtil Slesvig i 1864 blev afstaaet. Han tog saa tilbage til
Kjøbenhavn, hvor han døde 21. Juni 1870. – 1. Marts 1819 havde
han ægtet Mathilde Elisabeth Sørensen (f. 30. Nov. 1796 d. 30. Dec.
1870), Datter af Kancelliraad, Stadskæmner og Vinhandler Knud S.
i Kjøbenhavn og Cecilie Elisabeth f. Kaldre.
Erslew, Forf. Lex.
Rawert, Danm.s industr. Forhold S. 227 f.
C. Nyrop, Industriforeningen i Kbhvn.
C. Nyrop.
– G. Garliebs Betydning som Geolog grunder sig nærmest paa
2 Afhandlinger, som begge i 1819 kom i Trykken. Det ene
Arbejde, «Island rücksichtlich seiner Vulkane, heissen Quellen,
Gesundbrunnen, Schwefelminen und Braunkohlen» (Freiberg 1819), er en
geografisk-geologisk Beskrivelse af de omtalte Naturfænomener,
indeholder historiske Efterretninger om Eruptioner og deslige samt en
Fortegnelse over den derom værende vidtløftige Litteratur. Da G.
ikke er gaaet tilbage til de egentlige historiske Kilder, de islandske
Annaler, men har taget sine Oplysninger fra andre Forfattere
(Jacobæus m. fl.), indeholder Afhandlingen mange Unøjagtigheder,
som først ved langt senere Arbejder ere blevne rettede. Sammen
med Rawert foretog G. en geologisk Undersøgelsesrejse til Bornholm
1815. Rejsen fandt Sted 3 Aar, før Regeringens Undersøgelseskommission
(s. IV, 598) kom til Øen, og blev sat noget i Skygge
af dennes grundige og omfattende Undersøgelser, men Rawerts og
G.s Bog («Bornholm, beskreven paa en Rejse», 1819) indeholder
en Del gode Iagttagelser, som senere Undersøgelser have bekræftet,
og som Rejsebeskrivelse lader den sig endnu læse med Fornøjelse
som Vidnesbyrd om de mange Fataliteter, der kunde møde paa
en Sørejse i hine Dage.
K. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
