- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
578

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaulcke, Christian, -1730-, Læge - Gautier, Didier Johan Otto Christian, f. 1848, Veterinær - Gaye, Johann Wilhelm, 1804-40, Kunsthistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tronbestigelse. G. døde 1737, 63 Aar gammel. Hans
Hovedinteresse var Kemi og Alkymi, til hvilke
Videnskabers Dyrkelse han saa vel paa Vemmetofte som
paa Kjøbenhavns Slot lod indrette Laboratorier; om
hans Egenskaber som Læge giver det ikke store Tanker,
at han selv i Avisen lod indrykke Bekjendtgjørelser
om sin udmærkede Behandling af Dronning Louise,
der døde 14 Dage efter denne Reklame.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 169 f.
Brasch, Vemmetofte II.
Hist. Tidsskr. 3. R. II, 279 f.

G. L. Wad.


Gautier, Didier Johan Otto Christian, f. 1848, Veterinær.
Han er født i Kjøbenhavn 9. Sept. 1848
og Søn af Berider, senere kongl. Livberider, Carl
G. og Adelaide f. Westermann. Tog Dyrlægeexamen
1868. Praktiserede først et Aars Tid i Helsingør og
derpaa fra 1870-1881 i Randers, hvor han erhvervede
sig en meget betydelig Privatpraxis, samtidig med
at han i den største Del af Tidsrummet fungerede som
Reservedyrlæge ved 5. Dragonregiment. 1881 blev han
ansat som Dyrlæge ved den kongl. Staldetat. 1885 blev
han Medlem af Kommissionen til at forberede Forslag
til Lov om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene. Fra
15. April 1887 varetog han i omtrent i Aar
under Docent N. Bruun-Pedersens Sygdomsforfald
Undervisningen i veterinær Retslære ved Veterinær-
og Landbohøjskolen og de til denne knyttede
Veterinærpolitiforretninger, og i denne Stilling fik
han en meget stor Andel i Bekæmpelsen af den i dette
Aar udbrudte Svinepest. I 1888 blev han udnævnt til
Medlem af det veterinære Sundhedsraad.

G. har foretaget gjentagne Rejser til Tyskland,
Østerrig, Belgien, Frankrig og England for at besøge
Veterinærskoler og bese Dyrskuer, Remontedepoter
o. desl. Han har spillet en betydelig Rolle i
Dyrlægernes Foreningsliv, og han har skrevet
adskillige værdifulde Afhandlinger, byggede paa
egne Iagttagelser og Undersøgelser, hvilke ere
offentliggjorte dels i «Tidsskrift for Veterinærer»,
dels i det af ham i Forening med St. Friis og
C. O. Jensen i 1889 stiftede «Maanedsskrift for
Dyrlæger», i hvilket der tillige findes adskillige
Artikler af ham, som vidne om hans varme Interesse
for alle offentlige Anliggender, der vedrøre
Dyrlægefaget. – G. ægtede 1875 Julie Vilhelmine
Langballe fra Dronningborg ved Randers.

B. Bang.


Gaye, Johann Wilhelm, 1804-40, Kunsthistoriker,
er født i Tønning 8. Nov. 1804; hans Fader, af samme
Navn, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free