Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gebauer, Christian David, 1777-1831, Dyrmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde røbet Anlæg for Tegning, rejste han i 1800
til Kjøbenhavn for at uddanne sig ved Kunstakademiet
til Maler. Her blev han Elev af C. A. Lorentzen og
udstillede 1802 en Kopi efter dennes «Hertha»,
men kastede sig snart efter paa egen Haand
over Landskabsmaleri og Dyrmaleri, hvortil han
søgte Forbilleder i, hvad der af ældre hollandsk
Kunst var tilgængeligt for ham. I Akademiet var
han ikke avanceret længere end til Gibsskolen;
men hans udstillede Arbejder, dels Tusktegninger
af humoristisk Indhold, dels Dyrmalerier (1806),
vakte Abildgaards Opmærksomhed og vandt ham en varm
Beskytter i Grev D. Reventlow. Allerede 1807 giftede
han sig med Mariane Hoeg (f. 1780 d. 1827), Datter af
Anders Jensen H. og Johanne Svendsdatter. Samtidig
havde Englændernes Overfald vakt hans Interesse
for Krigsbilleder, og paa en privat Udstilling hos
Kobberstikker Lahde (1808) saas et Par Optrin fra
Krigen af ham, udførte i Tusk. Aaret efter søgte han
kgl. Rejseunderstøttelse, hvortil han anbefaledes af
Akademiet, der syntes at kjende «Wouwermans Maner»
i hans Arbejder, men opnaaede dog først en saadan i
1813.
Han ilede til Dresden for at se Krigen paa nært
Hold. Navnlig fængslede Kosakkernes Færd ham, og han
har i en Række Raderinger, som han udførte paa Rejsen,
givet livfulde Skildringer af de vilde Stepperyttere
paa deres smaa, langhaarede Heste. Han var dog
hjemme igjen 4. Juli 1814 og foreviste Akademiet en
Kopi efter Snijders og nogle Skitser, uden dog at
agreeres paa disse Arbejder; men da han Aaret efter
indsendte et større Billede, «Kvæg, som søger Hvile»,
for at blive agreeret, erklærede Akademiet dette
for sket og optog ham paa dette Billede til Medlem
(6. Marts 1815). Han skattedes nu som en fortrinlig
Kunstner og opnaaede allerede s. A. Medlemsbolig paa
Charlottenborg og 2 Aar efter 200 Rdl. Sølvværdi
aarlig af Kongens Kasse. Han levede nu rolig for
sin Kunst og gjorde kun mindre Rejser i Landet selv,
navnlig til Frederiksborg, hvis Stutteri sysselsatte
ham meget. Først i 1826-27 foretog han paa ny en
Udenlandsrejse, nærmest med München til Maal; men
den 50aarige Kunstner høstede ikke den Oplivelse
af sin Rejse, som han sikkert havde haabet, tvært
imod nedbrød Sorg hans vaklende Helbred. I München
fik han i Marts Efterretning om Hustruens Død, fik
en Blodstyrtning, men rejste dog til Wien, hvor han
blev farlig syg. Efter sin Helbredelse modtog han
ved Hjemkomsten Efterretning om, at 3 af hans voxne
Børn ogsaa vare døde, og den af Naturen melankolske
Mand var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
