Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerhard (Gert) (I), holstensk Greve, Hertug af Sønderjylland, o. 1293 - 1340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gerhard (Gert) (I), holstensk Greve, Hertug af Sønderjylland, o.1293-1340.
Han var Søn af Grev Henrik af Rensborg og Helveg
af Brunkhorst. Efter Faderens tidlige Død (1304) satte den herskesyge
Farbroder Gerhard sig i Besiddelse af hans Arv, og G. synes
at være bleven opdragen hos sine mødrene Frænder. I Rensborg,
fortælles der, maatte han ikke komme op paa Slottet og Slotsholmen,
men boede i et borgerligt Hus, medens hans høje Byrd kun kjendtes
af et Par ædle Jagtmynder. Efter Farbroderens Død (1312) optræder
han derpaa som «G. af Rensborg» i Tidens mange Stridigheder
og Forhandlinger; 1315 erhvervede han det faste Segeberg med
tilliggende Land ved at tage sig af Grev Adolfs Morder, Hartvig
Reventlow, og hans Besiddelser strakte sig nu fra Ejderen til Elben
og fra Ditmarsken til Grev Johan (eller Henneke) af Kiels Grevskab
i Øst. G. havde ondt ved at sidde stille i sit eget Land, han
samlede Lejehære og deltog i alle Naboernes Fejder, i Danmark,
Sverige og Nordtyskland, og han skaffede sig derved ikke blot
Penge og Indflydelse, men tillige en enestaaende Hærførererfaring.
Af hans Søstre var Elisabeth gift med Hertug Johan af Sachsen-Lauenborg,
hvorved han efter dennes Død skaffede sig Indpas syd
paa, den anden, Adelheid, med Hertug Erik af Sønderjylland (IV,
555), – Oprindelsen til de holstenske Grevers Fordringer paa dette
Hertugdømme. Han selv ægtede Sophie af Werle, hvis Moder var
Erik Glippings Datter Regitse.
Grevens selvstændige Indblanding i vore offentlige Forhold
begyndte med hans danske Svogers Død i Foraaret 1325. Kong
Christoffer II gjorde med rette Fordring paa Formynderskabet for
den 10aarige Hertugsøn, men Greven kom ham i Forkjøbet, satte
sig i Besiddelse af sin Søstersøn og hans Len og beredte sig til
væbnet Modstand; Grev Johan af Kiel, Kongens Halvbroder, vandt
han ved at pantsætte ham Landet mellem Ejder og Sli. Da
Christoffer kort efter indtog Hertugdømmet med væbnet Haand, besatte
Slesvig og belejrede Gottorp, kom G. dette faste Slot til Undsætning
og tvang Kongen til at opgive Landet. Aaret efter kom hertil et
Forbund med de misfornøjede Stormænd i Kongeriget: Laurids
Jonsen og Ludvig Albertsen bleve vundne ved Pant i Tranekjær
og Haderslev; Christoffer og hans Søn Erik derimod styrkede sig
ved et Forbund med en Række tyske Fyrster, der fik Pant i Øerne.
Men før de kunde faa nogen Hjælp fra denne Side, indtoge Greverne
Fyn, toge den unge Konge Erik til Fange og fordreve Christoffer fra
Riget. Grev G. optraadte nu som «Danmarks Riges Forstander»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
