Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerhard (Gert) (I), holstensk Greve, Hertug af Sønderjylland, o. 1293 - 1340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og lod paa Viborg Landsting sin Søstersøn Valdemar
kaare til Konge, hvorimod de i Forening udstedte en
Haandfæstning (7. Juni 1326). Et Par Maaneder efter
stadfæstedes Kongevalget højtidelig paa et Danehof
i Nyborg, og G. forlenedes arvelig med Sønderjylland
(15. Avg.).
I et. Par Aar var Grev G. nu uimodsagt Herre i
Danmark, indtil Stemningen mere og mere vendte sig
imod ham; 1328 maatte han kæmpe mod et Bondeoprør i
Sjælland, medens Gottorp blev angrebet af en Hær af
Jyder. Da nu ogsaa Grev Johan, der sad inde med en
stor Del af Øerne, nærmede sig den fordrevne Konge,
opgav G. frivillig sin Stilling ved et Forlig med
Christoffer, hvorefter denne førtes tilbage til Riget
imod en Godtgjørelse af 80000 Mark Sølv (1329). I
det følgende Aar søgte Kongen atter at vinde fast
Fod i Riget; hans Søn Erik ægtede Grevens Søster,
Enkehertuginde Elisabeth, og Johan knyttede han
nærmere til sig ved at pantsætte ham hele Sjælland
og Skaane. Sønderjylland blev givet tilbage til
Valdemar, medens G. forlenedes arvelig med Fyn. Nye
Forsøg paa at afryste det Aag, der saaledes var lagt
paa Riget, mislykkedes; Jyderne lede et nyt Nederlag
foran Gottorp, og i et Slag syd for Danevirke blev
Christoffer fuldstændig slaaet, medens den unge Kong
Erik fik sit Banesaar. Kort efter sluttedes der en
Fred i Kiel (Jan. 1332), hvorved G. fik Nørrejylland
og Fyn i Pant for 100000 Mark Sølv. Kort efter døde
ogsaa Kongen, og den formelle Ret til Kronen faldt
derved tilbage til Hertug Valdemar, der stadig stod
under Grevens Formynderskab.
Modstanden imod dennes Herredømme vedblev dog atter
og atter at gjøre sig gjældende. 1334 forsøgte
Christoffers anden Søn, Otto, paa at samle Jyderne
imod ham, men blev slaaet og fanget paa Taphede
ved Viborg. 1336 tiltraadte Hertug Valdemar efter
sine Mænds Ønske selv Regeringen i Hertugdømmet og
synes nu at være bleven den, af hvem man ventede
Rigets Gjenrejsning. Efter en Række Rivninger,
hvis Enkeltheder vi dog ikke kjende, afnødte
Greven ham imidlertid 1339 en Forsikring om, at
han aldrig vilde gjøre sin formentlige Ret til at
indløse de danske Lande gjældende. Det lykkedes dog
ikke herved at bringe Bevægelsen imod den fremmede
Magt til at standse; baade Hansestæderne og flere
nordtyske Fyrster savnede den samlede Kongemagt i
Danmark og støttede Bestræbelserne for at faa den
gjenoprettet. Saaledes blev G. nødt til ved en
Overenskomst i Lybek (11. Febr. 1340) at overdrage
Nørrejylland til sin Søstersøn for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
