- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
605

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerlach, Georg Daniel, 1798-1865, Officer - Gerlach, Vilhelmine Leocadie Theresia, f. 1827, Sangerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gang havde tilkjendegivet ham sin Misbilligelse, fordi han havde
medunderskrevet Trykkefrihedsadressen.

Dansk mil. Tidsskr. 1865.
Illustr. Tid. V, 193.
J. C. Jacobsen, Til Minde om Generallieut. Gerlach. Danmarks anden Kamp for Slesvig 1864.

P. N. Nieuwenhuis.


Gerlach, Vilhelmine Leocadie Theresia, f. 1827, Sangerinde.
Jomfru Bergnehr er født i Stockholm 26. Jan. 1827, hvor Faderen,
Carl B., var Officer i den svenske Hær; Moderens Pigenavn var
Trolle. Ikke stort mere end et Barn optraadte Jfr. B. første Gang
paa Mindre Teatern i Stockholm i «Das Donauweibchen», og her
tiltrak hendes ualmindelig smukke Stemmemidler sig Komponisten og
Sanglæreren Isidor Dannströms Opmærksomhed. Han foranledigede,
at hun under hans Ledsagelse besluttede at rejse til Paris for der
yderligere at uddanne sig til Sangerinde. Men paa Vejen der til
blev hun i Efteraaret 1844 opfordret til at aflægge en Prøve for
den kgl. Theaterdirektion i Kjøbenhavn, og Følgen af Prøven blev,
at Direktionen strax tilbød hende et Engagement som Elev. Hun
modtog Tilbudet, da Dannström mente, at hun paa Grund af sin
Ungdom endnu kunde vente nogle Aar med at rejse til Paris, og
efter at have modtaget Undervisning hos H. Rung sang hun første
Gang paa det kgl. Theater ved en musikalsk Aftenunderholdning
25. Jan. 1845, hvorimod hendes egentlige Debut først fandt Sted
18. Nov. s. A. som Filippo Palma i «Aagerkarl og Sanger». Hun
gjorde lige fra første Færd megen Lykke hos Publikum og kom
hurtig ind i Operarepertoiret; saaledes sang hun i 1846 Therese i
«Røverborgen», Romeo i «Familierne Montecchi og Capuleti», Etle
i «Liden Kirsten», Dronningen i «Hans Heiling», Madam Voltisubito
i «Recensenten og Dyret», 1847 Rosina i «Barberen i Sevilla»,
Giulietta i «Familierne Montecchi og Capuleti», Adalgisa i «Norma»,
1848 Alice i «Robert af Normandiet» og Titelrollen i «Norma».
Men hun følte selv, at hendes kunstneriske Uddannelse endnu ikke
var tilstrækkelig, og med Rejsestipendium af Statskassen tog hun til
London, hvor den berømte Sanglærer Garcia den Gang befandt sig.
I henved et Aar nød hun godt af hans Undervisning og modtog
flere fristende Tilbud om Ansættelse ved de store Operascener, men
afslog dem alle af Pligtfølelse mod Danmark. Efter sin Hjemkomst
fik hun snart Lejlighed til at vise, hvilke store Fremskridt hun havde
gjort. Hendes pragtfulde Mezzosopran havde ikke blot vundet i
Volumen, men var ble ven uddannet til en høj Grad af Fuldkommenhed;
hertil kom en ualmindelig musikalsk Intelligens og meget rige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free