- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
606

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerlach, Vilhelmine Leocadie Theresia, f. 1827, Sangerinde - Germar, Friedrich Heinrich, 1776-1865, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Evner i Retning af dramatisk
Fremstillingskunst. Jfr. B. blev da ogsaa lige
strax den kjøbenhavnske Operas første Kraft,
som hun overhovedet var og endnu er den eneste
virkelige Primadonna i Operaen, det kgl. Theater
har kunnet opvise. Blandt de vigtigste Roller, hun
i de paafølgende Aar udførte, kan man fremhæve: 1849
Vilhelmine i «Ungdom og Galskab», Donna Anna i «Don
Juan», Cherubin i «Figaros Bryllup», 1850 Marie i
«Regimentets Datter», 1856 Adina i «Elskovsdrikken»,
1857 Irma i «Murmesteren», Lucia i «Lucia af
Lammermoor», 1858 Susanne i «Figaros Bryllup»,
Titelrollen i «Fidelio», 1859 Titelrollen i
«Lucrezia Borgia», 1863 Prinsessen i «Vilhelm Tell»,

Jfr. B., som i 1852 var bleven gift med Lysestøber,
siden Toldassistent E. C. Fossum, hvilket Ægteskab
opløstes efter nogle Aars Forløb,
ægtede i 1861 den ovennævnte Syngemester C. L. Gerlach
og fik i 1858 Titel af kgl. Kammersangerinde. Paa
Grund af Uenighed med de ledende Kræfter ved Theatret
trak Fru G. sig tilbage fra Scenen, medens hun endnu
stod i sin fulde Kraft, og hendes Plads er aldrig
senere helt bleven udfyldt. Hun optraadte sidste Gang
22. Okt. 1863 som Rosina i «Barberen i Sevilla», fik
sin Afsked 4. Maj 1864 og er senere ikkun optraadt 3
Gange i Efteraaret 1866 som Gjæst paa det kgl. Theater
i Lucrezia Borgias Rolle. – Hvad der har gjort Fru
G. til en saa fremragende Kunstnerinde, er fremfor alt
det, at de medfødte Stemmemidler understøttedes saa
vel af en fuldendt Teknik som af en mægtig dramatisk
Begavelse, der lagde sig for Dagen, hvad enten hun
sang den skjælmske Rosina i «Barberen» eller tolkede
Lucrezia Borgias vilde Hævnlyst og Lidenskab. I
disse Roller saa vel som i Roller som Susanne, Donna
Anna, Bjærgaandernes Dronning, Fidelio og Norma
staar Fru G. uovertruffen paa den danske Scene.

Edgar Collin.


Saint-Germain, s. under S.


Germar, Friedrich Heinrich, 1776-1865, Theolog,
blev født i Ahrensbøk i Holsten 29. Sept. 1776. Efter at
have studeret Theologi i Kiel underkastede han sig
1800 den theologiske Examen i Glückstadt, og allerede
1802 blev han Rektor for denne Bys Latinskole. 1809
blev han kaldet til Augustenborg som Hofpræst og
Lærer for Prinserne; i denne Stilling konfirmerede
han Caroline Amalie (1812), Hertugen af Augustenborg
(1814) og Prinsen af Nør (1816) og viede Christian
VIII og Caroline Amalie (1815). 1848 tog han sin
Afsked og tilbragte sine sidste Aar hos sin Søn
i Altona,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 13 01:22:48 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free