Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, Henrik, 1629-1700 Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indbo og hele sin Besætning, og da Soldaterne ikke kunde aftvinge
ham mere, kastede de Lod om hans Præstekjole. Senere paa Aaret
efter Fredsbruddet faldt nye Ulykker over ham. I Avg. kastede
Svenskerne sig atter over Sjælland, og 6. Sept. overgav Kronborg
sig. I Foraaret 1659 blev der i Øresunds Toldskrivers, Mikkel Hansens,
Hus truffet hemmelig Aftale om Fæstningens Tilbageerobring. De
vigtigste Deltagere i Sammensværgelsen vare: Hans Rostgaard,
Ridefoged paa Kronborg Len, Ingeniøren Ole Steenwinkel, der var
bleven paa Fæstningen efter dens Indtagelse, uden dog at have
aflagt Troskabsed til den svenske Konge, og Lorens Tuxen,
Forvalter paa Hørsholm. Udenfra skulde man understøttes af engelske
Lejetropper. En engelsk Oberst Hutchinson havde hvervet 300 Mand
til svensk Tjeneste, men den svenske Konge vilde ikke modtage
dem. De laa dels i Helsingør og dels paa engelske Skibe i Sundet.
En engelsk Generalmajor Vavassor laa desuden i Kvarter i Birkerød
Præstegaard. G., der talte godt Engelsk, skulde træffe nærmere
Aftale med de engelske Befalingsmænd. Han ønskede dog at holde
sig uden for Anslaget og vægrede sig ved at overtage dette Hverv.
Men Frederik III, der var indviet i Sagen, befalede ham at føre
Forhandlingerne, og han adlød. Sammensværgelsen blev dog hurtig
opdaget. Steenwinkel blev greben og henrettet, Rostgaard
flygtede, Tuxen blev fangen, men undslap, og G., der sad stille i
sin Præstegaard, blev ført fangen til Kronborg 29. Juni 1659. I
6 Timer laa han paa Pinebænken, og skjønt han ikke lod sig
aftvinge nogen Bekjendelse, blev han dømt til Døden. Henrettelsen
var fastsat til 19. Avg., men blev ikke udført, fordi Frederik III
erklærede, at han til Gjengjæld vilde lade en fornem svensk Fange
henrette. G. blev benaadet 8 Timer, før Henrettelsen skulde finde
Sted. Den Tale, han vilde have holdt paa Retterstedet, er endnu
bevaret. Til Text havde han valgt 1. Pet. 2, 17: «Frygter Gud,
ærer Kongen». Tillige haves endnu det Brev, hvori han giver sin
Hustru nærmere Bestemmelser om sin Begravelse. Men med
Benaadelsen vare hans Lidelser dog ikke til Ende. Han gik derefter
18 Uger i Jærn om Haand og Fod. Samtidig hermed blev der
affordret ham 20000 Rdl., men da hans Hustru kun kunde opdrive
1000 Sldl., blev han ført i Lænker til Helsingborg. Efter 3
Maaneders Forløb blev han løskjøbt for 400 Sldl., men førtes derefter
til den svenske Lejr, hvor han endnu maatte betale 339 Rdl. for
at slippe fri. I 43 Uger havde han siddet fangen paa Kronborg
og i Helsingborg, og i 18 Uger havde han baaret paa Haand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
