- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
612

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, Henrik, 1629-1700 Biskop - Gerner, Henrik, 1701-86, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Slutningen af Skriftet over gode danske, efter
hans Mening rigtig stavede Ord, er rettet imod
ham. Tillige giver han et Udpluk af «Advismagernes»
Forsyndelser imod Sproget, der ere nok saa store som
Rhodes. Men hans Hovedangreb er rettet mod P. Syv som
Ordføreren for de nye Retskrivningstheorier. Denne
Strid er udførlig behandlet paa sit Sted, og Pladsen
tillader ikke at gaa nærmere ind paa den her. Kun
skal det fremhæves, at Syv nærmest gaar ud fra et
videnskabeligt Synspunkt og vil føre Undersøgelserne
tilbage til Sprogets ældre Former, ja endog til
Oldnordisk. G.s Standpunkt er derimod et rent praktisk
og pædagogisk. Han tænker paa sine Børn og frygter
for den Forvirring, de nye Theorier vilde fremkalde
i Skolerne, hvor Undervisningen lededes af ukyndige
danske Skolemestre. Skal man skrive, som man taler,
maa det, efter hans Mening, i ethvert Tilfælde ikke
være den langelandske, fynske eller jyske Dialekt,
der skal have den afgjørende Indflydelse, saa maa
man holde sig til den bedste sjællandske, den, som
tales af dem, der ere opdragne i dannede Familier i
Hovedstaden. Men han ser helst, at man tager Datidens
bedste Forfattere til Forbilleder, og henviser i
øvrigt til Skriftsproget i Bibeloversættelser,
Lovbøger osv. Han fastholder sine Fordringer
uforandrede i sit sidste Stridsskrift: «Epitome
philologiæ Danicæ» (1690). Han er i øvrigt villig til
at skyde sig ind under en Voldgift af Professorer og
andre højlærde Mænd. Syv gik ogsaa ind paa Forslaget,
men en saadan Kjendelse blev aldrig æsket, og det blev
først givet langt senere Tider at dømme dem imellem.

1693 blev G. udnævnt til Biskop i Viborg og
tillige til Dr. theol. 1700 døde han ved et
Ulykkestilfælde. 13. Maj fik han under Aftensmaaltidet
et Stykke Kjød paa tværs i Halsen, og da det ikke lod
sig fjærne, maatte han dø af Hunger. Da han mærkede,
at Døden nærmede sig, lagde han sig selv i Kisten og
hensov 14. Maj efter at have tjent sit Fædreland i
50 Aar.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 182 ff.
Giessing, Jubel-Lærere I, 331 ff.
Winkel Horn, P. Syv S. 81 ff.

S. M. Gjellerup.


Gerner, Henrik, 1701-86, Præst,
var Sønnesøn af ovennævnte Biskop H. G. og Søn af Provst Jens G. i
Tjæreby ved Frederiksborg og dennes første Hustru,
Magdalene Sophie f. Thomsen. Han fødtes i Tjæreby
Præstegaard 11. Marts 1701 og blev Student fra
Frederiksborg 1719. Sin Præstegjerning begyndte han
1729 som personel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free