Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, Henrik, 1701-86, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapellan hos sin Farbroder Thomas G., Sognepræst
i Tønsberg, og viste sig snart som en dygtig
Prædikant. I Slutningen af 1731 blev han kaldet
af Grev Wedel-Jarlsberg til Sognepræst i Vaale
og Undrumsdal ved Holmestrand, og efter at han
29. Jan. 1732 i Tønsberg havde ægtet Elisabeth
Grønhoff, drog han til sin nye Virksomhed. Hans
Skolekammerat og fortrolige Barndomsven C. Langemach
Leth ansattes strax efter som Præst i det nærliggende
Sandeherreds Præstegjæld. Af ham blev G. stærkt
religiøst paavirket, og der begyndte i den tidligere
yderlig forsømte Egn en kraftig Opvækkelse. 1736
blev Leth kaldet til Kjøbenhavn som Sognepræst
ved Trinitatis Kirke, og ved hans Anbefaling blev
Kirkeinspektionskollegiet gjort opmærksom paa
G. Aldeles uventet og uden noget som helst Skridt
fra sin egen Side blev han derefter i Nov. 1738
kaldet til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke
i Kjøbenhavn. I Skrivelse til Biskop Hersleb, der
tidligere havde været hans Biskop i Norge, søgte han
at fremstille sin Uskikkethed til det ansvarsfulde og
fremragende Embede, men uden Nytte. Kaldelsen blev
urokket, og G. holdt sin Tiltrædelse i Kjøbenhavn i
Foraaret 1739.
Biskop Hersleb havde imidlertid været stærkt imod G.s
Udnævnelse og havde udtalt sig med Ringeagt om ham
til Kirkeinspektionen; men han havde som sagt ikke
kunnet hindre Udnævnelsen. Forholdet mellem ham og
G. var derfor heller ikke godt lige fra Begyndelsen;
der behøvedes kun en lille Gnist til at faa Krigen
til at bryde ud. G.s Hang til Herrnhutismen var
vel bekjendt, og han havde en nær Aandsfrænde ved
Frue Kirke i Kapellanen P. Schjøtt. I dennes Hus
holdtes en herrnhutisk Skole, der ogsaa søgtes af en
Datter af G. Tvært imod Forbudet i Reskripterne af
20. Nov. 1744 og 29. Jan. 1745 havde G. sendt 2 Sønner
til Herrnhut. Paa dette Grundlag rejste Biskoppen en
Anklage mod G., om hvem «det var enhver, som hørte
ham,» – skriver Hersleb – «lige saa bekjendt som
fortrydeligt, at han var ganske herrnhutisk, lærte
deres Principia offentligt og fulgte Zinzendorfs
Principia haandgribeligt». Kancelliet gav Hersleb
Medhold i, at der burde gaas strængt til Værks mod
G., der fortjente den strængeste Irettesættelse og
skulde trues med Kongens Unaade. Men rimeligvis ved
Grev Schulins Mellemkomst fik Sagen dog et lempeligere
Udfald: G. skulde kalde sine Sønner hjem fra Herrnhut,
ikke deltage i Forsamlingerne, hverken i sit Hus
eller andensteds, og ikke alene intet lære mod de
symbolske Bøger, men ogsaa lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
