- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
615

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, Henrik, 1741-87, Skibskonstruktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han fra Aalborg, hvor Moderen opholdt sig, sendt
til Søkadetakademiet i Kjøbenhavn, fra hvilket han
1763 dimitteredes som Sekondlieutenant og som Nr. 1
af 19 Examinander. Allerede tidlig vare G.s Tanker
blevne henledede paa Skibsbygningskunsten, i det hans
Fader en Tid lang havde forestaaet Skibsbyggeriet paa
Holmen, og da han strax viste baade Evner og Lyst,
varede det ikke længe, førend Marinens daværende
energiske Bestyrer, Grev Danneskjold-Samsøe, fik
ham beskæftiget i denne Videnskab, som indtil dette
Tidspunkt havde staaet meget tilbage. Faa Maaneder
efter sin Udnævnelse til Officer ansattes han
sammen med sin Kollega E. V. Stibolt som Avskultant
i Konstruktionskommissionen for at uddanne sig i
Faget. Med Jærnflid og stor Begejstring studerede han
nu i flere Aar her hjemme og sendtes derefter i 1768
til England og Frankrig for yderligere at uddanne sig;
forinden var han (1764) bleven Premierlieutenant
og havde Aaret efter paa et af de faa Søtogter,
han foretog sig, gjort sig bemærket ved at indsende
fortrinlige Oplysninger om russiske og svenske
Orlogsmænds Bygningsmaade m. m. Under sit Ophold i
England gjorde den unge Officer sig saa bemærket ved
sin Dygtighed og Alsidighed, at han blev optaget som
Medlem af det engelske Landhusholdningsselskab; ja,
ansete Videnskabsmænd, der havde lært ham at kjende,
spaaede endogsaa hans Ven og Biograf, den senere
Statsminister Ove Malling, at G. vilde blive en
af Evropas største Skibsbyggere. I 4 Aar fortsatte
han Studeringerne i Udlandet, avancerede 1770 til
Kapitajnlieutenant og udnævntes 8. Juli 1772 til
Fabrikmester, hvorefter han begav sig hjem fra
Frankrig. Han avancerede senere: 1776 til Kapitajn
og 1781 til Kommandørkapitajn.

I Marinens Bestyrelse herskede paa denne Tid her
hjemme stor Forvirring, efter at Danneskjold 1767
var afgaaet; gjennem en Række hurtig skiftende
Administrationsordninger og under adskillige
uduelige Bestyrere var Flaaden efterhaanden kommen
i Forfald. Fabrikmestrene havde med temmelig korte
Mellemrum afløst hverandre, man havde endogsaa en Tid
lang set sig nødsaget til at indkalde en Franskmand
(Laurent Barbé, s. I, 516), men end ikke derved var
det lykkedes at faa fastslaaet et godt, brugbart
Grundlag for Bygningsmaaden. Flaadens Leje var
fuldt af Mudder, Ekviperingen langsom og kostbar,
Magasinerne tomme, Skibene forfaldne. Det var
derfor under særdeles vanskelige Forhold, G. overtog
Ledelsen, og hans virksomme Natur fik strax Lejlighed
til at vise sig i hele sin Styrke. Med stor Energi
tog han fat og fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free