Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gersdorff, Joachim, 1611-61, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu paa denne Tid en Ven af Corfits Ulfeldt og en hyppig Gjæst
i hans og Leonora Christinas Hjem; efter Otto Sperlings Sigende
var det ogsaa Ulfeldt, der anbefalede ham til at beklæde Embedet
som Statholder, da han selv i Efteraaret 1648 forberedte sig til sin
Gesandtskabsrejse til Holland. I Dec. overtog G. det nævnte
Embede og fik sin Bestalling i Jan. 1649; 1651 forlenedes han med
Bornholm. Under Ulfeldts Fraværelse fra Febr. til Dec. 1649
varetog han midlertidig de Forretninger, der paahvilede
Rigshofmesteren, og benyttede Lejligheden til at sætte sig fast i Kongens
Gunst. Det er ogsaa fra denne Tid, at man kan datere Bruddet
mellem ham og Corfits Ulfeldt; denne bebrejdede ham Overgreb i
hans Embedsførelse, regnede ham fra da af imellem sine Fjender og
beskyldte ham 1651 for at have været en af Hovedophavsmændene
til hans Fald. G. skal ogsaa have været med til at udarbejde
den officielle Beretning om Dinas Proces, som i saa høj Grad
krænkede Ulfeldt, og han kom til at nyde godt af dennes
Landflygtighed, i det han i Okt. 1652 udnævntes til Rigshofmester efter
at have faaet de fleste Stemmer i Rigsraadet ved Indstillingen om
Besættelsen af dette Embede.
G., der fra nu af var Førsteminister i Danmark, var en fin
og livlig Natur med ikke ringe humoristisk Sans. Han yndede at
lade sin Spøg gaa ud over gejstlige. «Her udi Landet (Skaane)
er stor Urolighed, Klammeri og Trætte imellem de højlærde udi
Lund; vilde de lade det blive ved Munden og Pennen og holde
Næverne stille, da var det intet nyt, men bliver der theologiske
Næveskjærmydsler ogsaa til i Verden, da bliver det slet galt», skrev
han 1655 til en af sine Venner. Dogmatiske Stridigheder laa ham
i det hele fjærnt; skjønt han ikke vilde vide noget af jesuitisk
Proselytmageri, roste dog de katholske Gesandter ham for hans
Maadehold og Tolerance i religiøse Sager. Han var et Stykke af
en Skjønaand, i høj Grad sympathetisk knyttet til den spanske
Afsending i Kjøbenhavn, Digteren Grev Rebolledo, der uden Tvivl
mente at sige en udsøgt Kompliment om ham ved at betegne ham
som den, der havde mere af en Spaniers end af en Franskmands
Væsen. Han stod i Brevvexling med lærde i Evropa, interesserede
sig for Filosofi, tog sig af Ole Worm og andre danske Videnskabsmænd
og samlede sig et stort og udsøgt Bibliothek. I dette, som
talte henved 3000 Bind, var den franske, spanske og italienske
Litteratur særlig repræsenteret, den tyske kun i ringere Grad, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
