Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gersdorff, Joachim, 1611-61, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af danske Skrifter fandtes ikke mere end 80. Hvad angaar hans
Stilling til Tidens politiske Brydninger, opfattedes han i Almindelighed
som nøje knyttet til Kongen og stemt for en Udvidelse af
dennes Magt; et positivt Træk, der viser i denne Retning, er ogsaa,
at han i Okt. 1658 sammen med Jørgen Seefeldt og Peder Reedtz
skilte sig fra sine Fæller i Rigsraadet, da dettes Flertal stemte for
en Proposition til Kongen om ikke i saa høj Grad som hidtil at
benytte fremmede Raadgivere, men derimod besætte de ledige Kansler-
og Marskembeder. Med større Bestemthed kan man betegne hans
ydre Politik som overensstemmende med Kongens i dens Tilslutning
til Sveriges Fjender, Spanien og Kejseren, og i Bestræbelsen for at
vinde Nederlandene. Han hører sikkert til dem, som med Kongen
dele Ansvaret for den Letsindighed, hvormed man i Haabet om
Alliancer, men uden nogen Sikkerhed for Saadanne, drev til Krigen
1657, og hans diplomatiske Dygtighed bestod uden Tvivl ogsaa mindre
i Talent til at kunne bedømme en politisk Situation end i Evne til
paa en vindende Maade at kunne omgaas de fremmede Magters
Repræsentanter.
Da Ulykkerne kom, undgik G. ikke sin Del af Byrden. I
Juli 1657 fik han sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt
til at varetage de nødvendige Forretninger i Kjøbenhavn; men
tungere var det Ærende, der i Febr. 1658 overdroges ham sammen
med Christen Skeel, da de sendtes afsted for at møde Carl Gustav
og søge at vinde Fred. Forhandlingerne begyndte i Vordingborg
mellem de danske Afsendinger og den svenske Konges
befuldmægtigede, Sten Bjelke og Corfits Ulfeldt; den sidstes Tilstedeværelse
som Sejerherrens Repræsentant har sikkert været et haardt Stød for
G., hans gamle Modstander. Efter at have aflagt Beretning for
Frederik III i Kjøbenhavn om, hvad der var sket i Vordingborg,
fortsatte Afsendingerne derpaa Underhandlingerne i Taastrup og
Roskilde. G. var medtagen af saa pinende Sygdomme som Sten
og Podagra; da han 26. Febr. satte sit Navn under Roskildefreden,
skal han have udbrudt: «Vellem, me nescire litteras!» Fredslutningen
havde tilmed sin personlige Betydning for ham; hans Godser, der
vare forøgede ved Arv efter hans Svigerfaders Død, laa for største
Delen i Skaane, og han var forlenet med Bornholm. Til Gjengjæld
for Tabet ved denne Øs Afstaaelse fik han kort efter Kalundborg Len;
men ogsaa Carl Gustav søgte at byde ham Erstatning, uden Tvivl for
at gjøre ham medgjørligere under de Forhandlinger, der i Tilslutning til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
