Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gerstenberg, Heinrich Wilhelm, 1737-1823, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for de holstenske Militæranliggender i
Krigsdepartementet. I Tillid til denne gode Udsigt
havde han i 1765 giftet sig med Sophie Trochmann,
Datter af Raadmand T. i Slesvig; men da Frederik V
døde, og Saint-Germain gik af, blev alt anderledes. I
Steden for at faa den lovede, godt gagerede Plads
blev han sat paa Ventepenge, og dette uventede Slag
blev betydningsfuldt for hele hans Fremtid, i det den
Gjæld, han havde haft ved Brylluppet, voxede hvert Aar
med den tiltagende Børneflok og forfulgte ham som en
ond Skæbne, selv efter at han havde opnaaet et Embede,
saaledes at han egentlig hele sit Liv igjennem kom til
at kæmpe med Pengesorger. Hans Forfattervirksomhed,
som i hans Soldatertid havde været mangfoldig og til
Dels original, lammedes af Pengenøden, og naar man
læser hans Tragedie «Ugolino» med det mærkelige, fra
Dante laante Sujet «Sultedød», skulde man næsten tro,
at han havde været paavirket af Tanken om, hvorledes
det kunde gaa ham selv og hans Familie.
Som Officer laa G. først i Slesvig; her skrev
han under Psevdonymet «Ole Madsen» en lille
«Handbuch für einen Reuter» (Altona 1763) samt efter
Anakreontikeren Gleims Forbillede «Kriegslieder eines
kön. dänischen Grenadiers bei Eröffnung des Feldzugs
1762» (Slesvig 1763), 3 smaa Digte i alt. Sammen
med sin General var G. gjentagne Gange kommen til
Kjøbenhavn og bleven indført i den tyske Kreds,
som Bernstorff havde draget til Hovedstaden; og da
han i 1763 for Alvor flyttede der til, modtoges han
med aabne Arme i denne Kreds, bl. a. af Klopstock,
J. A. Cramer og J. H. Schlegel, og bidrog selv tillige
med sin unge Hustru, der var lige saa musikalsk
begavet som han selv, i høj Grad til at oplive det
selskabelige Samliv, saa at det unge Pars «Hytte»
i Lyngby blev et yndet Samlingssted for den tyske
Kreds fra Bernstorff Slot. I denne Periode naaede
G.s Digterberømmelse sit Toppunkt. I 1765 skrev han
en fri Oversættelse efter Beaumont og Fletcher, «Die
Braut»; i de næste 3 Aar skrev han sine mest bekjendte
Digtninger, nemlig «Der Skalde» (1766), «Ariadne auf
Naxos» (1765) og «Ugolino» (Hamb. 1768), og gjorde
samtidig, om end kun forbigaaende, Opsigt med sine
«Briefe üb. Merkwürdigkeiten der Litteratur»
(Slesv. 1766-67), hvori han stræbte at indføre
Smag for nordisk Oldtid og Mythologi i den tyske
Litteratur. Digtet «Der Skalde» er dediceret til hans
Ven, Hofpræst, senere Universitetskansler i Kiel,
Digteren Joh. Andr. Cramer, paa hvis Landgods Sandholm
ved Sjælsø i Nordsjælland han havde fundet et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
