Print (PDF) - On this page / på denna sida - v. Gerstenberg, Heinrich Wilhelm, 1737-1823, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for de holstenske Militæranliggender i Krigsdepartementet. I Tillid til denne gode Udsigt havde han i 1765 giftet sig med Sophie Trochmann, Datter af Raadmand T. i Slesvig; men da Frederik V døde, og Saint-Germain gik af, blev alt anderledes. I Steden for at faa den lovede, godt gagerede Plads blev han sat paa Ventepenge, og dette uventede Slag blev betydningsfuldt for hele hans Fremtid, i det den Gjæld, han havde haft ved Brylluppet, voxede hvert Aar med den tiltagende Børneflok og forfulgte ham som en ond Skæbne, selv efter at han havde opnaaet et Embede, saaledes at han egentlig hele sit Liv igjennem kom til at kæmpe med Pengesorger. Hans Forfattervirksomhed, som i hans Soldatertid havde været mangfoldig og til Dels original, lammedes af Pengenøden, og naar man læser hans Tragedie «Ugolino» med det mærkelige, fra Dante laante Sujet «Sultedød», skulde man næsten tro, at han havde været paavirket af Tanken om, hvorledes det kunde gaa ham selv og hans Familie. Som Officer laa G. først i Slesvig; her skrev han under Psevdonymet «Ole Madsen» en lille «Handbuch für einen Reuter» (Altona 1763) samt efter Anakreontikeren Gleims Forbillede «Kriegslieder eines kön. dänischen Grenadiers bei Eröffnung des Feldzugs 1762» (Slesvig 1763), 3 smaa Digte i alt. Sammen med sin General var G. gjentagne Gange kommen til Kjøbenhavn og bleven indført i den tyske Kreds, som Bernstorff havde draget til Hovedstaden; og da han i 1763 for Alvor flyttede der til, modtoges han med aabne Arme i denne Kreds, bl. a. af Klopstock, J. A. Cramer og J. H. Schlegel, og bidrog selv tillige med sin unge Hustru, der var lige saa musikalsk begavet som han selv, i høj Grad til at oplive det selskabelige Samliv, saa at det unge Pars «Hytte» i Lyngby blev et yndet Samlingssted for den tyske Kreds fra Bernstorff Slot. I denne Periode naaede G.s Digterberømmelse sit Toppunkt. I 1765 skrev han en fri Oversættelse efter Beaumont og Fletcher, «Die Braut»; i de næste 3 Aar skrev han sine mest bekjendte Digtninger, nemlig «Der Skalde» (1766), «Ariadne auf Naxos» (1765) og «Ugolino» (Hamb. 1768), og gjorde samtidig, om end kun forbigaaende, Opsigt med sine «Briefe üb. Merkwürdigkeiten der Litteratur» (Slesv. 1766-67), hvori han stræbte at indføre Smag for nordisk Oldtid og Mythologi i den tyske Litteratur. Digtet «Der Skalde» er dediceret til hans Ven, Hofpræst, senere Universitetskansler i Kiel, Digteren Joh. Andr. Cramer, paa hvis Landgods Sandholm ved Sjælsø i Nordsjælland han havde fundet et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
